En ny begyndelse.

> ”Det var endnu tidlig morgen. Huset Cursinu lå stille hen. Et par duer
> og spurve drak af fontænen i midten af gårdhaven, og de jog fra cypres,
> kvæde og figentræerne ned til bassinet og tilbage igen bange for den
> store, fede røde hankat.
>
> De fløj op da en Hus-mesteren kom ilende igennem have. Han så stadig
> lidt forsovet ud og han bar på en bakke med rosmarin the, et par
> lakridsrødder til at rense tænder i, og et par stykker frugt.
>
> Op ad trappen og rundt om hjørnet fandt han døren til
> Trænings-mesterens kammer og bankede sagte på.
>
> ”Mester Baldiri, vågn op, Husets Frue, spørger efter dig og beder dig
> komme straks”
>
> Efter et øjeblik blev døren åbnet af en høj, bred mand i et par løse
> bukser. Selv om han var oppe i årene var hans stadig stærk som en tyr, og
> hans krop var dækket af ar, der gik fra hvid til rose til rød, gamle og
> nye. Han holdt sin venstre hånd bag på ryggen da han bød Hus-mesteren
> ind, og han kiggede ud på gangen før han lukkede døren.
>
> ”Hvad er der på færde, Calmion?! Hvad er der sket? Sæt bakken fra dig
> på bordet der
>
> og fortæl hvad du ved mens jeg gør mig klar. Er Fruen vel?”
>
> Calmion satte sig og løftede låget af the kruset og fedtede nervøst med
> det i hænderne.
>
> ”Jeg blev tilkaldt for en time siden af Fruen, som var vågen og
> påklædt og gik omkring på sit værelse med en notes bog i hænderne…og
> alle skodder og døre var åbne og det duftede stærkt af jalmyrra. Da jeg
> trådte ind gav hun mig ordre til straks at vække dig og hjælpe dig med
> at blive klar til at gå ud i byen i et vigtigt ærinde, endnu mens solen
> står op. Mere sagde hun ikke…og jeg ilede afsted.”
>
> Alt imen Hus-mesteren talte havde Baldiri, lagt den skjulte kniv, han
> havde holdt på ryggen, tilbage i skeden på hylden over sengen. Han
> vaskede sig, børstede tænder, drak the, spiste frugt og klædte sig på i
> sandaler, bukser, dæk-bukser, skjorte og hans
>
> Hals-signatur, et pladeformet smykke der viste hans navn, hus og funktion.
>
>
> Til sidst gik han hen til et stort, mørkt, massivt skab der gik fra gulv
> til loft, og med en nøgle åbnede han de tunge døre og lod morgenlyset
> falde på de skatte der var gemt indeni.
>
> Kniv, kortsværd, sabel, sværd, mastodont-sværd, kølle, kæde, økse,
> kaste-kugler,
>
> Spyd, håndskjold, fod og knæ-kniv og meget mere som Calmion ikke kendte!
>
> Baldiri løsnede en sabel fra ophænget og spændte den ved siden for han
> forlod rummet. I døren vendte han sig til Calmion og sagde ”Calmion, min
> gamle ven, et nyt daggry, nye tiden, frygt ikke. Væk Kaso og bed han tage
> drengene gennem deres morgen rutine. Bed ham møde mig ved porten inden jeg
> går ud, så han kan få de sidste instrukser”
>
>
>
> Huset Cursinu havde engang været prægtigt og rigt. Dets ry nåede så
> langt som til Amyldena i syd. Men det var mange år siden, og gæld og
> ulykke havde sat sine mærker. Af de fire hus-templer i gårdhaven havde
> kun det til Isandras fader endnu sig smukke udsmykning og figure. Overalt i
> villaen var udsmykning, kunst, møbler og lignende blevet solgt, for at
> kunne betale for mad, brænde, vin, olie, våben og kæmpere. Mens han
> hastede mod Fruen værelse sendte han en kort bøn til Guderne og Isandras
> fader Mellu. ”Send os lykke, lad Kaso vinde en kamp, en af dem der giver
> penge, lad nye tider komme til huset der så længe har æret jer og hvor
> din datter stadig styrer på trods af alt”
>
> Han stoppede et øjeblik foran døren rømmede sig og kaldte ”Hus-Frue
> Isandra, så er jeg her!” og knap havde han talt færdigt før døren
> blev revet op.
>
> Rummet var badet i det fine morgenlys, køligt og velduftende. Fruen
> gennede Baldiri hen til et bord ved det store åbne vindue der vendte mod
> øst og bjergene og han blev nærmest presset ned i en stol og fik stukket
> et glas vin i hånden. Lidt tidligt for vin, men det var så sjældent at
> han intet sagde men smagte en mundfuld. Okseblod, Vallesurien, et par år
> gammel…han huskede da huset var rigt!
>
>
>
> ”Trænings-Mester Baldiri Tyren fra Vesteravasi, jeg har haft et syn. En
> mus blev spist af en slange, slange taget af en ørn, ørnen af en ozelot,
> ozeloten af en pari hund…
>
> Men så begyndte hunden at transformeres og alle de fem væsner kom frem i
> en skabning der sloges mod en hingst og vandt!”
>
> Hun skubbede et skrin med et par smykker, guldmønter og en parfume olie
> over mod Baldiri og fortsatte” Hast til krigernes marked og køb mig fem
> unge mænd. Huset Cursinu vil genopstå og overvinde ”den grå hingst”
> fra Paltilla.
>
>
>
> Baldiri var lamslået. Vinen smagte af galde, det kom vist op nedefra.
> Bruge de sidste penge på nye unge mænd, et syn og kæmpe i en anden by!
>
> Sikke et daggry, sikke en morgen og en uvis fremtid.
>
> Et øjeblik fortrød han sin bøn til guderne og hans gamle Herres ånd,
> men så tømte han glasset, man skal vist være lidt fuld for at gøre hvad
> jeg skal til, rejste sig og sagde
>
> ”Isandra, jeg er din mand, Din vilje er min vilje, lad os komme igang!
> ”
>
>
>
> Ved den lille port ud til gaden mødte han Kaso, og gav ham disse
> anvisninger.
>
> ”Gør mændene klar, kampudstyr og alt…ikke træningsstave og
> træsværd, men brug denne nøgle og find de rigtige våben frem. Jeg
> kommer hjem med fem nye kyllinger så sæt et skue op!!!”