Rejsens første etape foregik på en pram opad floden fra Ebla. Rejsen gik begivenhedsløst, bortset fra at bådens førere var ganske snakkesalige og fortalte mange historier som vakte nogen af de rejsendes interesse og andres mistanke.
Rejseselskabet stod af båden i en mindre by for at fortsætte rejsen med vogn og heste mod Thrissur. Først ville Oteck og Uri dog gerne besøge en apotekerfamilie i byen. Denne familie, Gnolierne, havde bådens kaptajn fortalt om. De havde været en navnkundig famile, men var faldet i unåde og var blevet frataget deres bestalling efter at en af deres lærlinge var blevet giftmorder på tempelhøjen i Ebla. Denne lærling var ingen anden end Tempelslangen, en af de 4 snigmordere.
Gnolierne var nu kun 2 mennesker, fader og datter, som boede i et simpelt hus. faderen benægtede histrien om lærlingen og slog det hen som skrøner, men senere på aftenen besøgte datteren gruppen på deres kroværelse og fortalte dem alt om Tempelslangen. Det viste sig at Gnolierne stadig besad betydelige apotekerkundksaber og apotekerdatteren forsynede Uri med en række modgifte særligt en stor mængde doser af en særlig kraftig modgift, familien havde udviklet.
Senere på natten slog Tempelslangen til ! Ikke mod gruppen, men mod Gnolierne, som han bar et bittert nag mod. Det var først Ibo, som opdagede at noget var galt, men han hentede Oteck før han turde begive sig ind i Gnoliernes hus. Herinde fandt de den gamle apoteker dræbt og Ibo indåndede en forfærdelig gift, som hang i luften. Kun med hjælp fra den kraftige modgift kom Ibo ngenlunde på benene igen.
Efter dette besluttede gruppen at her var så godt et sted som noget at konfrontere Tempelslangen. Med hjælp fra modgiften lagde de en fælde og fælden lykkedes. Tempelslangen forgiftede deres mad næste aften og om natten dukkede han frem sammen med en tjener for at afslutte sin gerning. Men takket være modgiften kunne gruppen bide fra sig langt mere en ventet.
Tempelslangen blev besejret ! Hans navn var Hassare, han havde en lille flagermus som tjener og ven, som bar navnet Wahara og blev tjent af en håndgangen mand, den pukkelryggede Newas. Begge blev fanget og datteren fra Gnoli-familien sat på fri fod. Tempelslangen blev overgivet til myndighederne under Gnoli-datterens vagtsomme øje. Imens forhørte gruppen tjeneren Newas, som de havde skjult for myndighederne.
Newas viste sig at være ganske villig til at tale. Han havde levet hele sit liv på Tempelhøjen som ydmyg tjener for præsteskabet efter at han på grund af sin misdannelse blev afleveret der som spæd. Han tjente Hassara under tvang ved en gift som han løbende skulle have modgift mod - det viste sig dog at det ikke så meget var en gift som det var en substans som han var afhængig af. Dette fortalte Uri ham.
Newas fortalte at tempelslangen Hassara ofte blev hyret via Hachi, en præst på tempelhøjen, eller via Carillio, en købmand fra Amyldena som muligvis er af Myrisk oprindelse.
Newas turde ikke opgive sin tjeneste på tempelhøjen. Præsterne har hans navn i menneskebiblioteket og kan altid finde ham. Gruppen lod nåde gå for ret og lod Newas gå. En ven på tempelhøjen kunne nok blive nyttig. Derefter forlod gruppen kroen i den årle morgen bærende på Hassara’s emblem. En idé var kommet gruppen for øje. 4 snigmordere: 4 emblemer og 4 medlemmer af gruppen. Måske hvis de 4 snigmordee kan besejres kan dette blive en måde at få adgang til Tempelhøjen uden præsternes vidende !
Nu begav rejsefællerne sig op mod bakkerne og højsletten, hvor det Lådne Næsehorn ventede dem.