I sabeltandselefantenes by

Det her er uredigerede noter fra de første, gansske succesrige, dage i sabeltandselefanternes by:


Vi sidder i vores hus og venter på Heti.

Karo og Ramos foreslår at vi ved list sørger for at komme med min søster i hospitalet.

Et større følge ankommer med ildbækkener og vand og ledet af en yngre mand. Han siger han tjener "medicinmanden". Hans navn er Mingrela. Han er lokal fra byen og er optaget på Hetis skole.

Mingrela siger at det eneste, der kan slå hendes feber ned er 'vandånden' fra pendanten. Vi diskuterer og bliver enige om at sende bud efter Itysa (min søsters tilkommende mand). Vores undskyldning er at vi er bange for at give brudeprisen væk. Mingrela taler også om 'de gamle på højen' som har lægekundskab, men som er vrede over mange ting, blandt andet at folk fra Upa bliver inviteret til byen, og 'andre ting'. Vi tænker straks at det er mulige allierede i vores strid mod Heti.

Mingrela siger at der er noget galt med pendanten. Det ikke er den rigtige ånd. Itysa bliver ikke så glad for at høre at der er noget galt med smykket så vi giver det til ham så han kan gå til sin fader og høre, hvad der er blevet aftalt. I mellemtiden vil vi gå til højen og tigge de gamle om hjælp.

Flere gange har Mingrela snakket om de 9 vidundere fra Skoven i Skyerne. 4 af dem er de 4 elementer og yderligere en er tilkaldelse. Som er Heti's. Nudge, nudge. Tilkaldelse, perlependant, drage. Det 6. Vidunder er vægtskålens vidunder. Noget med at flytte livsessens rundt fra en beholder til en anden. Det syvende vidunder er at løsrive sig selv fra sig selv. Det ottende vidunder er forvandlingen.

Vi går med Pevera i en hængekøje båret på træstivere fra en af sengene.

Højen hvor de gamle bor ligger inde i skoven på en høj i en tempellignende bygning. Vogteren (den hissende slange)  er en meget sær mand som siger at nogen har taget af hendes livsessens. Den burde komme tilbage af sig selv, med mindre den, som tog essensen, kan det syvende vidunder. I så fald kan han vandre hen til offeret gennem luften eller i dyreform. Vogteren siger at han ikke kan hjælpe men vi tigger ham om at bringe vores bøn ind i bygningen og siger at vi vil gengælde enhver tjeneste. Han vil bringe vores bud og anbefaler os at sætte os ind i en ring af ild lavet med ildånden.

Vintari forsøgte at bede sin ildånd om hjælp til at lave en cirkel af ild. Ånden bad om blod og det nægtede han den. Så prøvede Ramos i stedet. Han lykkes delvist men pludselig dukker en mand op med en masse siv. Han fortæller os at der er en af de gamle som er flyttet fra højen og ned i byen. Han bor hos Larsi-slægten. Manden giver sit navn som Tupari. Og han virker påfaldende vidende og snakkesalig. Måske er det bare os, der er paranoide.

Tupari taler også med Karomani og fortæller at de gamle på højen er vrede på høvdingens to yngre brødre og deres familier, men de er ikke vrede på høvdingens slægt.

Karo og Ramos tænder noget ild og da lykkes det for Vintari at få den stærke ildånd som Pevera bar at skærme os. Samtidig brydes forbandelsen på Pevera. I det øjeblik dukker en gammel, spinkel, hvidhåret mand, Ingush, frem af vandfaldet. Det er en af de gamle som er kommet fra højen for at give os hjælp. Han er imponeret over ilden, men vil samtidig gerne hjælpe os med at skjule sporene af vores ildskærm. Han inviterer os indenfor. Men siger at vi ikke kan blive længe. Tupari var en spion for de gamle på højen.

Heti er Ubbukaia familiens bedste ven. Ubbukaia er den næstældste brors familie. Avar er den yngste og han har stærkest forbund til syd.

Ingush siger til os at det er sandt at der er en eremit på egnen, men ingen ved, hvem han arbejder for. Han advarer os meget om at intrigen sikkert ikke er slut.

Da vi tager afsked spørger Vintari om der er noget vi kan gøre til gengæld og de bedder os bringe dem lidt nyt fra byen senere. Ingush siger også at han har været lærer for Ithysa i mange år.

På vej hjem til byen afslører vi en masse for Pevera. Hun tager det pænt og vi taler om hvordan vi kan afvise Telavi uden at fornærme Ubbukaias familie.

Ithysa kommer os i møde ved byen og modtager os. Han eskorterer Pevera til sit hus og indbyder os til middag. Han giver os en af sine mænd, Dargastian, med som eskorte. Vi indser at vi behøver pænt tøj for at komme til middag hos Ithysa. Vi beder Dargastian om hjælp til at sælge noget svovlkis og få tøj for det. Vi får 30 upaniske sølvpenge for vores svovlkis og køber sko og tøj hos en Upanisk købmand. Vi køber et ekstra sæt tøj til Saughil. Derudover køber vi også nogle sivmåtter og noget mærkelig rygeurt som gave. Det hele koster 12 sølvpenge.

Ithysa har inviteret sine bedste venner med som gæster. Ithysas bedste ven og fosterbroder er fra den klan, som hedder 'de flyvende sønner'. Hans navn er Storastian. Vi tilbringer en fredelig og god aften i selskab med Ithysas venner. Ithysa fortæller os at de ikke anser det med perlependanten for at være vigtigt - selvom han nok antyder at de mistænker os for ufint spil. Det var primært et ønske, der var kommet fra Ubbukaia (dvs fra Heti). Vi forlader Ithysa med mange formaninger om at vogte Pevera.

Vintaris Forsvarstale

Vintari sprang op på en mindre klippeblok, kastede skjorten af sig, så hans ranglede ynglingebryst var blottet. Hans våde hår klistrede til panden.

“Mænd af skildpaddeklanen ! Vid at jeg er uskyldig ! I ser at mit bryst er blottet, peg jeres tordenstave mod det, men hør mine ord, før I skyder. “

Skildpaddekrigerne blev tavse og kom langsomt nærmere sammen med en større flok af tilhørere fra Sabeltandselefanternes klan. Karo droppede diskret den lille flaske med mælkestængel-gift ned uder en sten ved hans fødder.

Vintari talte igen. “Skildpaddekrigere, I kender min fader og ved at han altid har stået for venskab mellem Aziliklanen og Skildpaddeklanen. Jeg er hans søn, Vintari, og i kan stole på mit ord, som på hans “.

Vintaris ord gjorde indtryk og dæmpede gemytterne nok til at krigerne lyttede og talte i stedet for at skyde. Skildpaddekrigernes anfører, en yngre mand, præsenterede sig som Darthy og fremførte anklagen. At Vintari og hans fæller havde forgiftet vinen med gift fra den grønne sumpfrø. Som Vintari og Darthy talte sammen forekom det hurtigt at Darthy, selvom han stadig talte i en anklagende tone, accepterede Vintaris forklaring. Dog vendte han det så om og anklagede Vintari for gennem sin uforsigtighed og dårskab ikke at have vogtet vinen godt nok. Denne anklage tog Vintari på sig og tilbød at betale bod. Vintari talte også med hårde ord om den vrede han selv følte mod den ukendte giftblander.

Skildpaddekrigerne bad om at se de unge Azili-krigeres oppakning, hvilket de fik lov til. Den træske Telavi, som også var kommet frem spandt forskellige rænker ved brug af sine sære evner for at afsløre flasken med mælkegiften men det lykkedes snarrådigt Karo at afværge dette.

Enden på det hele blev at skildpaddekrigerne krævede at Vintari og hans 3 fæller rejste en anden vej end resten af følget for at rejse uden om skildpaddernes land. Jerndovendyret var ikke glad for dette og bad dem overveje det igen. Vintari og de andre var heller ikke lykkelige for ideen da det ville efterlade Pevera helt i Telavis vold.

Skildpaddekrigerne rejste derfor tilbage til deres landsby for at konferere med de ældste og ville komme igen om morgenen. I nattens løb blev de unge Azili-krigere enige med Jerndovendyret om at det måske alligevel var bedst de forduftede. På denne måde kunne Jerndovendyret sige til Skildpaddekrigerne at Vintari havde besluttet sig for at følge deres bud, men Azili-krigerne slap for at ligefrem blive eskorteret ud til Skildpaddeklanens grænser. Vintari pålagde Jerndovendyret personligt at garantere for Peveras sikkerhed, men han turde dog ikke direkte at tale ondt om Telavi, så det skulle vise sig at Jerndovendyret stadig lod Telavi stå for beskyttelsen.

Da Vintari, Karomani, Saughil og Ramos var kommet godt på afstand af det store følge lagde de råd op. De blev enige om at det var nødvendigt at sende bud hjem. Dels for at advare om muligt fjendskab fra skildpaddeklanen. Dels for at fortælle at Telavi  helt givet har gennemset Peveras ting og dermed har set Perle-pendanten. Det er altså sandsynligt at hun kender til den lille list, som Azili-klanen har spillet med perle-pendanten, så nye snigangreb kan frygtes. De unge mænd blev enige at det var bedst at sende Saughil. Saughil havde givet Pevera sin stærke ildånd som beskyttelse og han fik flasken med mælkegiften med, så den ikke skulle bringe os i forlegenhed.

De andre begav sig derefter ad en omvej - men ikke så stor en omvej, som skildpaddekrigerne havde påbudt - med det formål stadig at kunne overvåge Sabeltandselefanternes følge og våge over Pevera. En del palaver fulgte mellem Karo, som holdt på at de måtte holde os tæt ved og Vintari og Ramos, som begge følte at risikoen var for stor. Det endte dog med at Karo listede sig gennem marsken hen mod følgets lejr. 

Flere dramatiske episoder fulgte. En mindre styrke af skildpaddekrigere overvågede også Sabeltandselefanterne og Karo var tæt på at blive opdaget, men just som han lå og trykkede sig i skjul dukkede endnu en uventet spiller op. En gammel, langhåret, gråhåret mand som bevægede sig som en kamp-mester og lynhurtigt satte en af Skildpaddekrigerne ud af spillet. Lykkeligvis så han ikke Karo, som derefter trak sig hastigt tilbage. De 3 venner var enige om at det måtte være Heti, Svampekogeren, som Karo havde set. Og at det nu nok var bedst at holde sig på afstend indtil vi var ude af Skildpaddeklanens land.

Skildpaddekrigerne var naturligvis vrede over drabet på en af deres. De havde dog heldigvis indset at det var en udefrakommende, der stod bag. “En eremit” som de sagde. Men i en eller anden grad anklagede de vistnok også Vintari og hans fæller for at være indblandet. Alt det fik de 3 fæller ud af snakken der gik i Sabeltandselefanternes følge, efter de igen havde sluttet sig til

Det var tydeligt at Sabeltandselefanternes klan var flere, større og mægtigere end de tre unge Azili-krifgere havde forestillet sig. Deres by var af ler og sten og rundt om lå vidt spredte ryddede områder med dyrkede marker. Der var ingen i følget, der havde meget tid tilovers til de tre venner, og ved ankomsten til byen blev Pevera umiddelbart ført frem og præsenteret uden at Vintari overhovedet blev budt med. En stor fornærmelse !  Han tiltvang sig dog adgang til hendes side da hun midt i ceremonien fik et ildebefindende og det lykkedes ved Itysa’s mellemkomst at få udvirket at Pevera blev bragt til De 3 Azili-krigeres residens i stedet for til lægens hus (Heti, svampekogeren, Telavis far). Itysa er Peveras kommende mand. Tredjesøn af høvding Saduni og han virker umiddelbart sympatisk.

Dog er Pevera tydeligvis alvorligt svækket eller syg. De 3 venner savner Saughils lægekyndighed og de kan ikke længe med rimelighed blive ved at nægte høvdingens livlæge adgang… Så gode råd er dyre. 

Telavi's Assassin