Monday, December 20, 2010

Brev til Akademiet

Kære mester Markio

Jeg er ked af at mine efterretninger det sidste stykke tid har været mangelfulde. Episoderne der omgiver disse dumdristige eventyrer, jeg følges med, har gjort det svært at finde pålidelige afsendere.

Jeg går ud fra at De på nuværende tidspunkt har fået besked fra min herre om at jeg ikke længere udfører mit arbejde for ham, så han kan sige at han er tilfreds. Tillad mig selv at uddybe situationen:

Herren gav mig til opgave at fælge gruppen bestående af veteranen Ergan, Heksesønnen Largu og Købmands sønnen Darlo med ildre stemme. Tilsammen udgør de en vigtig torn i siden på Kalkas. Min Herre Bad mig følge dem for at finde ud af om denne Kalkas var værd at støtte eller modarbejde. Mit indtryk er klart at han skal modarbejdes og saboteres så meget det kan lade sig gøre. Han er en marioent for en Sort Avetar og forbindelsen og deres fælles foretagende må standses med alle mulige kræfter. Det ligger mig så meget på sinde at jeg næsten har trodset min herres ordre og det kan virke på ham som om jeg har svigtet ham. Jeg har gået imod hans befalinger og har handlet aktivt på egen hånd. jeg har fortiet oplysninger og vildledt med overlæg. Disse forbrydelser er der ingen tvivl om. eftersom kampen mod Kalkas tager precedens over min brøde, vælger jeg ikke at stille op til dom og straffeudmålelse. Det må vente.
Lad mig pointere over for akademiet at jeg stadig opfatter mig som en del af akademiets lærlinge, men at jeg på nuværende tidspunkt er tvunget ud på et eventyr, der gør det vanskeligt at fortsætte mit arbejde som Sefu.

Jeg er fuldstændigt opmærksom på hvilken brist på ed og troskab dette indbefatter og jeg ved også at det i Jeres øjne kan minde om min faders historie.

Jeg er ked af at måtte melde jer at min troskab ikke længere ligger hos min herre og at jeg ikke kan fortsætte mit arbejde hos ham. Dermed svigter jeg jeres lov, træning og min faders arv. Den byrde er jeg også villig at tage på mine skuldre. Jeg har svoret en ny ed, og væbnet med den vil jeg bidrage til at ændre verden.

Jeg holde Jer underrettet om situationens udvikling såfremt De stadig ønsker det?

Ellers må det gå som det kommer til at gå.

Jeres Arno

1 comment:

Anonymous said...

dette er sikkert bare først gang at Arno vil svigte ...