Kattens historie

Det var en smuk aften. naturen havde vist sig fra sin aller smukkeste side og leveret en solnedgang der havde fået familien til at arbejde

sammen om at bringe Fader op på balkonen så han kunne se det. Moder, datter, yngste broder og faderen, og tjenerne. Den ældste broder

var som sædvanligt ikke hjemme. Det var sket en hel del siden faders sygdom, og siden han kom i besiddelse af familien forretning og formue.

De første par gange var han fulgt med, de overdækkede smøger, vinstuer, spillehuse, bodeller osv. Pengene rendt ud af hans hænder som sand i et timeglas.

Og ikke nok med det så havde en af hans kriminelle venner lagt an på deres søster, som selvfølgelig havde sagt ned, da hun drømte om at tjene nogle år i templet

før hun blev gift og stiftede familie.

Mon de havde nydt den solnedgang og mandel-kagerne og fignerne så meget fordi de ubevidst godt anede at snart ville alt forandres.

Det var et par timer efter midnat da det dunkede på døren. Fra et af vinduerne så han at der stod en 15-20 folk ude på gaden foran huset.

Der var sågar en Dokument-Præst med i følget og to hellige vagter. Resten var drikke og spille venner, et par skøger, en bryder og så den her

"ven" og hans folk.

Det blev bekendtgjort at ældste broder havde mistet huset i spil, men at det ville være ugudeligt at sætte en syg mand på gaden. Istedet kunne det løses

med et ægteskab mellem ham og hans søster, som han begærede og elskede, og hvis det ægteskab gik godt kunne resten af familien få lov at beholde

huset og leve i fred og ro. Den ældste broder blev holdt oppe af to vagter og fattede næsten intet. Moder græd, søster var iskold, tjenerne bange og den yngste

broder besluttede sig for at stikke af over hustagene og forlede tributan byen Nelavar og ikke vende tilbage før han kunne hjælpe sin familen, betale gælden af

og fjerne den nødvendighed det var at søster køber sin familiens sikkerhed med et ægteskab hun hader.

Han har travlt, men hans fader gav han en god uddannelse, han forstår sig på penge, er vokset op i en tributan by så lært en del om

forretning og samtidig så har ham og et par af de andre bedre stillet sønner muntret sig med træning, undvigelse af vagter og besøgt hinanden

over hustagene.

Ørnens historie

Ørnen stod i vinden, der blæste ind fra havet og blev sendt til vejrs af de stejle for-bjerge. Det var en lun vind, en vind der

også hurtigt kunne bringe piraternes skibe til lands fra øerne hvor de havde hærget de sidste 14 dage. Præsten og rådet havde samlet

de unge mænd og givet dem til opgave at bruge dagene på at holde vagt ved at spejde ud over havet efter fremmede sejl og især til ham havde

By-øverste sagt " knægt dine øjne er skarpe som ørnens... du kan som regl se sigler på sejlene længe før os andre..du må klatre op på "ørneklippen" og spejde!"

Og det havde han gjort... nu var det midt dag, varmt, diset og flimrende. Får og geder gik omkring mellen buske og græsser. Fuglene var enten langt ud på havet efter fisk

eller sov. På nær den her ørn. Det var en sort havørn, en af de største, det måtte kræve en hel del vind for at kunne danse sådan i luften og fra tid til anden flængede dens skrig

middags stilheden.

Den unge mand satte sig op, gad vide hvad den egentlig lavede...den jagede jo ikke. Holdt den øje med ham? Nej det så ud som om den fra tid til anden dykkede ned mod et sted bag

nogle klipper ved kanten af fjeldet. Han kravlede nærmere for at se. Der på en afsats lå en halvvoksen unge helt stille...kun den hastige åndedræt den prøvede at køle sig med og

de smukke mørke øjne afslørede den. Drengen så at den var såret...en hund eller kat eller måske en anden rovfugl havde prøvet at tage den...og den var ikke længere i den rede.

Det så ud som om det var gået ud over den ene ben, og der var blod.

Han tænkte; den kommer ikke til at overleve..men hvis jeg tager den med hjem kan præsten læge den sår, og jeg kan tæmme og beholde den. Han tog sin kjortel af og kravlede ned og fangede

den. Baefter gik han tilbage ind i landet til en lille bæk og prøvede at give den noget at drikke, men ente bare med at sidde med den pakket ind i stoffen, øjnenen dække, til den faldt helt til ro.

Han må være faldte i søvn selv for han vågnede ved lyden af fjerne klokker, trommer og skrig...Piraterne var her.

(sådan gik det til at byen midstede 18 får, og by-øverstens datter....og den unge mand og hans familie blev frosset ud, fordi det var på hans del af kysten de gik i land, men ørnen levede

og han bragte den med sig på et skib der tog han til staden hvor han ville sælge sig selv til gældsarbejde, så hans familie kunne flytte og få

deres forretning tilbage på fode igen)

Hvalpens historie

"Lad være med at sige noget om det her til din moder! Hun bryder sig ikke om at jeg viser dig hvordan man holder på et
skjold og sværd, men jeg mener at enhver mand bør kunne forsvare sin familie, og du er jo født stærk som en træk-hest,
udholden som en ulv og fokuseret som en falk der muser"

Den unge dreng labbede faderens ord i sig som var det boghvedegrød med honning og da det korte sværds skæfte blev budt ham
rakte han ud som skulle han gribe om en slange!
"Men far, hvad hvis By-præsten, eller hans skrivere finder ud af at du har beholdt dine våben...bliver vi så ikke straffet? Ser guderne ikke
med lige nu? Kan det ikke dukke op i et syn hos oraklerne så de sender deres guddommelige soldater for at anholde os; hvad ville mor ikke sige"

Faderen fnøs og stillede sig støttende på drengen side og lagde sin massive arbejdshånd oven på sønnens og sagde "sjovt som de orakler
kun får syner om ting der er eller har været synligt for det menneskelige øje...tænk ikke på det! Jeg kæmpede i næsten 4 år i byens bedste arenaer,
jeg købte mig og min familie fri...men på vejen trådte jeg en sur gammel mand over tæerne og på grund af hans unåde måtte jeg forlade byen.
Men så mødte jeg din mor...der er ikke noget der er så ondt det ikk er godt for noget! Og sæt ikke din lid til orakler! Min Krigsmester sagde altid
" held er god forberedelse der møder muligheder" Tingene er ikke tilfældige, du kan træne dig til dygtighed, og det kan redde dig..ikke bønner, amuletter
syner og dets lige"

Det var som om den tale fik en tung sten til at falde fra den unge mands sind og han greb resolut om kort-sværdet og begyndte at følge hans faders bevægelser.
Hans fader der havde været en kendt Kæmper, tjent under Hvidtjørnens Hus; den blotte tanke fik hans hjerte til at svulme med stolthed og han slog med al saft og kraft
til et udgået træ der dog ikke knækkede som han havde forventet...men istedet satte klingen sig fast i veddet ydmygende.

Da var det de hørte dunrende hove og så de blafrende banner af de guddommelige soldater og snart fandt sig omringet af stolte, hårde, tændte ansigter
der med mismod dømte faderen og sønnen.

(sådan kommer en ex kæmper i fængsel, en familie bliver forarment, en søn der er kriger bygget af natur og som har modtaget ganske lidt træning, finder
sig selv på en markedsplads i byen i håbet om at kunne blive købt og derved sætte sin familie ud af gæld, købe faderen fri...og måske vinde lidt ære og spænding
undervejs...suk hvis han bare viste hvad universet havde i vente for denne lille hvalp"

********Tænker at skrive en lille meget generel ide til forhistorie til hvert "dyr".....men det er meget frit stadig væk! men dette kunne være en af grundende til at feks "hunden"
er født stor og stærk og måske ved en lille smule om hvordan man holder og svinger et sværd*******