Ørnens historie

Ørnen stod i vinden, der blæste ind fra havet og blev sendt til vejrs af de stejle for-bjerge. Det var en lun vind, en vind der

også hurtigt kunne bringe piraternes skibe til lands fra øerne hvor de havde hærget de sidste 14 dage. Præsten og rådet havde samlet

de unge mænd og givet dem til opgave at bruge dagene på at holde vagt ved at spejde ud over havet efter fremmede sejl og især til ham havde

By-øverste sagt " knægt dine øjne er skarpe som ørnens... du kan som regl se sigler på sejlene længe før os andre..du må klatre op på "ørneklippen" og spejde!"

Og det havde han gjort... nu var det midt dag, varmt, diset og flimrende. Får og geder gik omkring mellen buske og græsser. Fuglene var enten langt ud på havet efter fisk

eller sov. På nær den her ørn. Det var en sort havørn, en af de største, det måtte kræve en hel del vind for at kunne danse sådan i luften og fra tid til anden flængede dens skrig

middags stilheden.

Den unge mand satte sig op, gad vide hvad den egentlig lavede...den jagede jo ikke. Holdt den øje med ham? Nej det så ud som om den fra tid til anden dykkede ned mod et sted bag

nogle klipper ved kanten af fjeldet. Han kravlede nærmere for at se. Der på en afsats lå en halvvoksen unge helt stille...kun den hastige åndedræt den prøvede at køle sig med og

de smukke mørke øjne afslørede den. Drengen så at den var såret...en hund eller kat eller måske en anden rovfugl havde prøvet at tage den...og den var ikke længere i den rede.

Det så ud som om det var gået ud over den ene ben, og der var blod.

Han tænkte; den kommer ikke til at overleve..men hvis jeg tager den med hjem kan præsten læge den sår, og jeg kan tæmme og beholde den. Han tog sin kjortel af og kravlede ned og fangede

den. Baefter gik han tilbage ind i landet til en lille bæk og prøvede at give den noget at drikke, men ente bare med at sidde med den pakket ind i stoffen, øjnenen dække, til den faldt helt til ro.

Han må være faldte i søvn selv for han vågnede ved lyden af fjerne klokker, trommer og skrig...Piraterne var her.

(sådan gik det til at byen midstede 18 får, og by-øverstens datter....og den unge mand og hans familie blev frosset ud, fordi det var på hans del af kysten de gik i land, men ørnen levede

og han bragte den med sig på et skib der tog han til staden hvor han ville sælge sig selv til gældsarbejde, så hans familie kunne flytte og få

deres forretning tilbage på fode igen)