I sabeltandselefantenes by

Det her er uredigerede noter fra de første, gansske succesrige, dage i sabeltandselefanternes by:


Vi sidder i vores hus og venter på Heti.

Karo og Ramos foreslår at vi ved list sørger for at komme med min søster i hospitalet.

Et større følge ankommer med ildbækkener og vand og ledet af en yngre mand. Han siger han tjener "medicinmanden". Hans navn er Mingrela. Han er lokal fra byen og er optaget på Hetis skole.

Mingrela siger at det eneste, der kan slå hendes feber ned er 'vandånden' fra pendanten. Vi diskuterer og bliver enige om at sende bud efter Itysa (min søsters tilkommende mand). Vores undskyldning er at vi er bange for at give brudeprisen væk. Mingrela taler også om 'de gamle på højen' som har lægekundskab, men som er vrede over mange ting, blandt andet at folk fra Upa bliver inviteret til byen, og 'andre ting'. Vi tænker straks at det er mulige allierede i vores strid mod Heti.

Mingrela siger at der er noget galt med pendanten. Det ikke er den rigtige ånd. Itysa bliver ikke så glad for at høre at der er noget galt med smykket så vi giver det til ham så han kan gå til sin fader og høre, hvad der er blevet aftalt. I mellemtiden vil vi gå til højen og tigge de gamle om hjælp.

Flere gange har Mingrela snakket om de 9 vidundere fra Skoven i Skyerne. 4 af dem er de 4 elementer og yderligere en er tilkaldelse. Som er Heti's. Nudge, nudge. Tilkaldelse, perlependant, drage. Det 6. Vidunder er vægtskålens vidunder. Noget med at flytte livsessens rundt fra en beholder til en anden. Det syvende vidunder er at løsrive sig selv fra sig selv. Det ottende vidunder er forvandlingen.

Vi går med Pevera i en hængekøje båret på træstivere fra en af sengene.

Højen hvor de gamle bor ligger inde i skoven på en høj i en tempellignende bygning. Vogteren (den hissende slange)  er en meget sær mand som siger at nogen har taget af hendes livsessens. Den burde komme tilbage af sig selv, med mindre den, som tog essensen, kan det syvende vidunder. I så fald kan han vandre hen til offeret gennem luften eller i dyreform. Vogteren siger at han ikke kan hjælpe men vi tigger ham om at bringe vores bøn ind i bygningen og siger at vi vil gengælde enhver tjeneste. Han vil bringe vores bud og anbefaler os at sætte os ind i en ring af ild lavet med ildånden.

Vintari forsøgte at bede sin ildånd om hjælp til at lave en cirkel af ild. Ånden bad om blod og det nægtede han den. Så prøvede Ramos i stedet. Han lykkes delvist men pludselig dukker en mand op med en masse siv. Han fortæller os at der er en af de gamle som er flyttet fra højen og ned i byen. Han bor hos Larsi-slægten. Manden giver sit navn som Tupari. Og han virker påfaldende vidende og snakkesalig. Måske er det bare os, der er paranoide.

Tupari taler også med Karomani og fortæller at de gamle på højen er vrede på høvdingens to yngre brødre og deres familier, men de er ikke vrede på høvdingens slægt.

Karo og Ramos tænder noget ild og da lykkes det for Vintari at få den stærke ildånd som Pevera bar at skærme os. Samtidig brydes forbandelsen på Pevera. I det øjeblik dukker en gammel, spinkel, hvidhåret mand, Ingush, frem af vandfaldet. Det er en af de gamle som er kommet fra højen for at give os hjælp. Han er imponeret over ilden, men vil samtidig gerne hjælpe os med at skjule sporene af vores ildskærm. Han inviterer os indenfor. Men siger at vi ikke kan blive længe. Tupari var en spion for de gamle på højen.

Heti er Ubbukaia familiens bedste ven. Ubbukaia er den næstældste brors familie. Avar er den yngste og han har stærkest forbund til syd.

Ingush siger til os at det er sandt at der er en eremit på egnen, men ingen ved, hvem han arbejder for. Han advarer os meget om at intrigen sikkert ikke er slut.

Da vi tager afsked spørger Vintari om der er noget vi kan gøre til gengæld og de bedder os bringe dem lidt nyt fra byen senere. Ingush siger også at han har været lærer for Ithysa i mange år.

På vej hjem til byen afslører vi en masse for Pevera. Hun tager det pænt og vi taler om hvordan vi kan afvise Telavi uden at fornærme Ubbukaias familie.

Ithysa kommer os i møde ved byen og modtager os. Han eskorterer Pevera til sit hus og indbyder os til middag. Han giver os en af sine mænd, Dargastian, med som eskorte. Vi indser at vi behøver pænt tøj for at komme til middag hos Ithysa. Vi beder Dargastian om hjælp til at sælge noget svovlkis og få tøj for det. Vi får 30 upaniske sølvpenge for vores svovlkis og køber sko og tøj hos en Upanisk købmand. Vi køber et ekstra sæt tøj til Saughil. Derudover køber vi også nogle sivmåtter og noget mærkelig rygeurt som gave. Det hele koster 12 sølvpenge.

Ithysa har inviteret sine bedste venner med som gæster. Ithysas bedste ven og fosterbroder er fra den klan, som hedder 'de flyvende sønner'. Hans navn er Storastian. Vi tilbringer en fredelig og god aften i selskab med Ithysas venner. Ithysa fortæller os at de ikke anser det med perlependanten for at være vigtigt - selvom han nok antyder at de mistænker os for ufint spil. Det var primært et ønske, der var kommet fra Ubbukaia (dvs fra Heti). Vi forlader Ithysa med mange formaninger om at vogte Pevera.