"Fremad!"; skreg Weldor og trak det lange tunge skæbnes sværd. klingen hvislede ud af skeden, som skreg klingen på blod. "Ned ned ned; følg efter Valgurierne", uden at tænke to gange over det, kastede Weldor sig ud på de svævende teglsten og satte af i hælene på Mori. " "Kom nu inden de falder fra hinanden!"
bag ham fulgte Aromir og de andre. Weldor drejede hovedet og råbte bagud:
""Mori, hans hånd og og jeg tager den forreste, alle i andre tvinger den anden i knæ. Vi holder den første hen, men få den anden ned så hurtigt som muligt" Til Valgurierne foran skreg Weldor hen over de tunge dunkene lyde fra Nidraerens kølle mod den forsejlede dør. "Anga og Mori; vi tager den første alle andre på ham med køllen! Anga kan du destruere kæden på hans flail?
"Jeg kan prøve", svarede Anga.
Valgurierne var nået ned. De spredte sig ud, så der var plads til de næste på gangen og gulvet foran de to Nidraere. Weldor satte sine fødder på jorden.
"Så er det nu",hviskede Weldor for sig selv "Algys gyldne morgensol, giv mig styrke", sagde han og lagde et blidt kys fra sine arrede læber på den gyldne næve.
Weldor
1 comment:
...så kom ikke og sig at Weldor Jernhjerte ikke kan vise følelser!
-sarbian, der lige så meget frygter sine venners som sine fjenders våben
Post a Comment