Udelvik Hauthel

"Ikke nu, Askeprins, mester Ouvar har sagt jeg skal være færdig med hætten her inden middag." Modvilligt trak gråhjorten sin sorte mule væk og begyndte at nippe til noget marehalm. "Hvis vi er heldige kan vi tage en ridetur senere. Helt ud til Fugleklippen hvis din hov er klar til det" Så vendte Udelvik tilbage til sit arbejde. Ouvar havde for et par dage siden ladet ham sy en fåremave, og nu forestillede han sig at det grove uldstof var menneskehud. Ikke at han regnede med at få lov til at prøve det i meget lang tid, men han kunne lige så godt forberede sig. Udelvik sad i skrædderstilling, med ryggen mod hytten så han havde et godt udsyn over stranden. I dag var vinden heldigvis i vest, så han fik læ af den høje klit. Pludselig løftede gråhjorten sit hoved og vejredei luften. "Hvad er der askeprins, er det mesteren der kommer tilbage. Men det var det ikke, for længere nede af stranden fik Udelvik øje på to skikkelser i raskt trav. Allerede på denne afstand kunne han se, at den ene af dem var bygget som en okse. Var det ikke også det drengene fra landsbyen kaldte ham? Roja Oksehoved. Ikke til hans åbne ansigt for han havde et temperament som en hunbjørn med unger. Men Udelvik vidste også at drengene konkurrerede om, hvem der hurtigst kunne få ham til at eksplodere, og slippe fra det med livet i behold. Udelvik vidste også at at der ikke var noget at grine. Vanvidsvindene der havde blæst ved Rojas fødsel havde sat dybe spor i knægten. Og det var også derfor han sammen med sin onkel besøgte Ouvars hytte. For Vindene kunne gnave selv den stærkeste mand op indefra.
Askeprins brød sig ikke om fremmede, og var søgt længere op mellem klitterne. Det tog Udelvik sig ikke af. Nogle gange kunne den være væk hel dagen, men den kom dog altid tilbage ved solnedgang. "Man mestrer aldrig en gråhjort fuldstændig," sagde mesteren altid."Den vælger selv hvem den vil bære."
De to mænd havde sat farten ned nu, og skridtede langsomt op mod hytten. De så ud til at diskutere noget voldsomt og pludselig stak den ældre mand Roja en voldsom ørefigen. Det gav et sæt i Udelvik. Ouvar slog ham aldrig, hvis han straffede ham var det med ekstra arbejde, som at rense fisk udenfor hytten, i blæsende østenvind. Eller samle hajæg i vandkanten. Roja rankede ryggen og lod ikke til at mærke lussingen, men Udelvik kunne se at Tyrenakkens knoer var hvide,og hans næsebor udspilede i indestængt vrede. Udelvik skyndte sig at smide et par tørrede strimler birkebark i den bulede gryde. Der stod over glødebækkenet. Mesteren havde omhyggeligt intrueret ham i hvad han skulle gøre og sige ved modtagelsen af Roja og hans onkel. Alligevel var han nervøs. Han var ikke god til at omgås andre folk. De kiggede altid med en blanding af nysgerrighed og afsky på hans koparrede ansigt. Og folk fra krigerstanden havde ikke meget tilovers for en afpillet skrælling som ham.
"Er mester Ouvar at træffe?" Det var Rojas onkel der førte ordet. Udelvik rystede på hovedet. "Desværre ikke gode herrer, min mester er blevet kaldt ind tilbyen. Men han lovede at være tilbage før tidevandet vender."
Zozan satte sig hurtigt ned og tog bestik af hytten og invetaret. Roja havde til gengæld svært ved at lade være med at stirre på Udelviks ansigt, og til sidst spurgte han lige ud: "Er du virkelig bror til Tarkis Hauthel?" udelvik nikkede mens han øste birkebryg op i skårede lerskåle. "Ja, men jeg bog altså hos mester Ouvar nu. Jeg skal lære om urter og helbredelse." skyndte han sig at tilføje. "Man kan godt nok ikke se på dig, at du er en Hauthel," grinede Roja. "Du ligner sgu en afpillet..." Så manede en lussing fra onklen ham til tavshed. "Nej, der ikke meget lighed mellem min bor og jeg, jeg skal nok heller ikke deltage i Sommerkampene med det samme," sagde Udelvik med et grin og rakte et krus frem til hver af gæsterne. Zozan tog imod sit krus og tømte det i et drag. Roja rynkede til gengæld på næsen og udbrød: "Føj, det stinker jo som rævepis!" Denne gang kom der ikke nogen lussing fra Zozan.I stedet lænede han sig frem over ildstedet. "Sommerkampene, ja. Det er netop det vi er kommet for at snakke med din mester om!"