Første Del

Askeprins nippede til det tørre græs, mens den fra tid til anden løftede hovedet fra jorden og kiggede mod nord som hørte den noget der måske var skjult for det menneskelige øre. Ouvari lod sin lille kniv skære  halvt ind i brødet før han brækkede en humbel af og tog en ordentlig bid. ” tænkte jeg det ikke nok askeprins, selv deres brød smager af amaranthysserne! Jeg vil godt væde med de har modtaget en gave af gær-dej, der bager langt lækre brød end solavag nogensinde har set... ” Men den smukke sorte hjorteantilope kiggede blot på Ouvari ved lyden af hans stemme førend den satte i løb hen over sandet mod klitterne hvor den stillede sig på en af højene og stak næsen i vinden.

Ouvari kastede brødet til nogle fugle og tog i stedet frem nogle tørrede stykker fisk og åbnede en lille lerkrukke med timian,peber og hyben sovs og dyppede hvert et stykke før han spiste det mens han tænke ” Kalkas måtte jo have skjult hans dæmon-tjener ikke længere fra byen end at den kan haste dertil og tjene ham under piraternes angreb. Det måtte være et sted med en naturlig hule eller lignende da dagslys sviger dens nøgne hvide hud, samt det måtte ligge tæt på havet og efter at have redet nogle timer i hast med askeprins en dag, var han endeligt kommet frem til det resultat at det kunne ikke være længere væk end den forladte lille by i Sedris bugten mod syd. Herefter kom beslutningen let.” med et suk rejste Ouvari sig op og begyndte at pakke sine ting sammen igen og askeprins kom straks løbende hen og strøg det lange ovale ansigt mod hans skulder og arm. ” ja min ven, så er det den sidste distance, så må du forlade mig og haste hjem til solavag, det vil være alt for farligt for dig og være der hvor jeg skal hen...ind i løvens grotte. Men hvad kan en gammel mand som jeg ellers gøre, håber jeg kan hjælpe dem alle lidt, de gav mig husly og beskyttelse dengang for mange år siden. Og ingen vil savne en gammel surling som mig, selv ikke dig askeprins, du vil ha dig en ny mester i Udelvik, og snart vil du have glemt alt om mig" Mens de to gik mod syd og mågerne spiste det sidste af brødet på stranden, så gik solen mod horisonten og et par enkelte blege stjerne havde vist sig på øst-himmelen.