Efrona, Guldbyen!

Mellem hans kyndige hænder og fingre stablede de små mønter sig i fire lige store søjler og fra en skuffe i bordet drog han frem en lille pose af skind, med ben-perle mønster, som han lod alle mønterne forsvinde ned i. Det bankede let på døren og han rettede sig op og sagde med klar stemme  " kom ind ". Manden der åbnede døren var en bølle af den værste type, men han lignede stadig et forårslam i sammenligning med den mønt-tællende. 

" Ossi Khryso, ville bare fortælle at de endnu ikke er vendt tilbage, det er den lille mand heller ikke. Fik presset mig adgang til hans værelse over på "den hvide konge" men alt lå urørt hen"

manden ved navn Khryso gik rundt om bordet og mod døren mens den anden synes næsten umærkeligt at trække sig lidt tilbage men hans ord var uden vrede " giv dem til i morgen, tvivler på at den lille visne mand ville prøve på at snyde os, men der er en god chance for at hvis hans historie er sand; om guldskatte bragt frem af tø-bruddet, at så vil måske Nilken og Otero prøve at snyde mig- men lad os vente og se; hold øje med dem for mig hvis og når de vender tilbage" samtidig kastede han den lille pose med mønter til tjeneren og sagde "grib"

"tak herre, Akashas Velsignelse, jeg går over til Pappunias "Nat-bjergrosen" og ser hvad hun pønser på... " med et lille buk forsvandt han og Khryso lukkede døren der første ned til den travle vinstue og alt blev stille igen-stilhed før storm!