I nattens mørke

Udelvik havde for længst opgivet at falde i søvn. Der var for mange nye lyde, og der manglede de gamle, velkendte. Et stykke borte lå Roja og mumlede svagt mens han af og til sendte et nævestød ud i luften. Lardo snorkede veltilfreds, eller lod i hvert fald som om han gjorde det. Largu kom der ikke en lyd fra.
Til sidst satte Udelvik sig op, og ved det svage skær fra glødekarret midt i salen begyndte han at læse op på de miksturer og salver han havde fået skrevet ned. Der var kvindeteen, den var nem at lave, hvis bare han kunne finde noget der mindede om hybenroser. Og i denne by måtte der da være masser af gravide kvinder. Udelvik gøs ved tanken.- Af en eller grund havde mestern brugt meget tid på at forklare Udelvik om fosterets udvikling og selve fødslen, men han havde kun overværet fødslerne af lam. Han gik hurtigt hen over de små tegninger mester havde lavet for at instruere ham. Så var der opskriften på salven mod brandsår. Det burde være nemt at sælge den slags. Udelvik gennemgik hurtigt listen af ingredienser, men hans optimisme dalede i takt med, at det gik op for ham hvor få at planterne han kunne få her i bjergene.
Så var det hans blik faldt over en opskrift. Den var kradset hurtigt ned, og Udelvik måtte knibe øjnene sammen for at tyde skriften. Det var jo mesterens! Og hvad var det for en salve? Udelvik havde aldrig før set den.