Forhøret

"Jeg er skide bange for det her,venner", brummede Roja ved roret afd en lille båd. De fire venner fra Solavag trykkede sig lavt sammen i bunden af båden, der vippede sagte på bølgerne. Ret frem kunne de alle skimte pynten med det store fyrtårn hvor restena f den skrøbelig plan ventede.

"Bange er en god ting", svarede Udelvig. "Hvis ikek vi var bange ville vi være dumdristige...og døde, tror jeg".

"Ja ja ja, lad os nu ikke snakke om mere død, vel Udelvig". Roja svang rorret ind mod klipperne så den lilel båd lå i skjul for øjne der måtte skimte ud af tårnets top. "Vi ved ikke en gang om han er i live i den kasse endnu. I bedste tilfælde er han stadig bevidstløs og så må vi hellere tage ham med. Men hvis han er vågen tro jeg ikke vi skal regen med at være særligt meget i sikkerhed. blot fordi han ligger i en kasse. De små hængsler er intet i forhold til en troldmand. Og HVIS i ser hans skygger kravle ud af lufthulerne så flækker jeg altså kasse og mand og det hele".

"Er det ikke nog bare at skubbe kassen til søs, hvis vi bliver bange?", spurgte Udelvik.

"Måske" brummede Roja. "MEn hovedsagene r at vi får noget at vid eom alt det, der foregår. Hvem er det der skal have bygget en ny krop, hvor vil de afsløre den og hvad er Parponias og Kryssos involvering?"

"Og har den sorte demon taget bo i din krop, Roja", sagde Largu og kigged eop under øjenbrynene. "Glem ikke det. Du er stadig under mistanke".

"Ja ja, Largu. Hvis du er redde til at tro på hvad han siger om den sag, så spørg endelig løs. men hold nu kæft folkens. Vi er snart ved pynten, og hvis en af de iltre krigersønner ser os er vi på røven."

Lyset i fyrtårnet flakkede kort, som om nogen gik forbi fyrkaret deroppe, og en skode blev slået op med et brag.