Sommerstormen over Irahetavag

Den kraftige blæst fik skuldersløret til at blafre op, og afslørede at den forreste af de ca 10 kvinder bar på noget i sine arme. Det var på størrelse med et lille barn og lavet af ler. En arne-figur svøbt i klæde men sværtet sort af sod fra centerilden lige som kvindernes ansigter. Sorg, vrede og retten til retfærdighed stod malet i deres ansigter og på trods af den kraftige vind, mørket bølge sprøjtne gik de alle fremover bøjet ud på den gamle bro der førte ud til Ene-tårnet og da de nåede til porte slog de alle med knyttede næver mens sørge-gråden svøbte sig om dem som deres mørke kjoler og gevanter.

En fremmede mand var trængt ind til en ung pige Metulla af Artavia, en af byens købmandsslægter og havde gjort sig skyldig i mord, voldtægt og sort trolddom. Denne mand Abinavagupa, blev fanget og under hastig proces anklaget og dømt, men desværre døede han af sine sår og trængsler. En af mose-egskisterne, som lig ligger sovende i om vinteren når jorden er for hård til at begrave folk i, blev bragt frem og liget lagt deri og det hele blev bragt til havet og ud i det gamle fyrtårn hvor Jurigoyaerne vogter det indtil Sangerne og Olderzierne beslutter hvad der skal ske med det.

Men nu kræver den unge pige, hendes amme Arriola og andre kvinder fra slægten og husene i byen at liget skal skændes, hans kønsorganer skal skæres af og erstattes af pigens jomfru fletning- måske lidt usædvanligt på en død mand- men hele sagen har haft et skær af usandsynlighed over sig. Porten går på klem og vogterne udveksler og med de sørgende kvinder længe, men til sidst åbnes den helt og den mørke skare forsvinder ind i lyset!