planen vendes 2

Udelvik stirrede ned på sine blodige hænder og den opskårne igle og sukkede. Roja skridtede væk med et fjollet grin på læben og tørrede en strime snot væk med bagsiden af sin hånd.

Hvad Roja havde præsenteret som sin plan havde ikke været fuldstændigt tåbligt, men endnu engang havde han bruset frem så Udelvik ikke kunne få mæglet så meget som et ord. Bevares, engang imellem havde Roja lagt ham ord i munden som ikke engang var Udelviks egne. Som om Udelvik syntes at de bare skulle tage det roligt! Han måtte le. Men desværre viste det endnu engang, at Darlo havde ret. Roja var som et stort barn, der pludselig greb en ide og løb begejstret af std med den. Så mødte han modgang, blev tvær og surmulende indtil noget andet fangede hans opmærksomhed.

Udelvik sprang, løb efter krigersønnen og greb ham om skulderen:

"Roja, nej, stop nu for helvede, det er ikke en kampøvelse nu!" Udelvik bed læberne sammen og lod Roja tampe ham lidt mens han grinede fjollet. "Tag den Udelvik, og den, hva? Det var du ik forberedt på, vel!"

"Roja, dit tykhovede drog, vi er ikke i Solavag længere," hvislede Udelvik. "Alligevel fortsætter du med dine små drillerier. Hvad har du brug for at bevise? At du er stærkere end mig? Hurtigere end mig? End bedre kriger end mig? Ved du ikke allerede det? Hvis du vil bevise at du er en leder, så vis mig det, gør dig fortjent til min respekt!"

Udelvik kunne se et mørkt udtryk komme over Rojas ansigt, men fortsatte. "Er du klar over at Darlo griner nærmest griner af dig bag din ryg, og forfædrene må vide, at jeg også har lyst til det af og til. Men jeg gør det ikke, for jeg ved vi har brug for dig, du er den eneste der er blevet opdraget til det ansvar. Men at være leder handler ikke bare om de største arme, hvis vi nogensinde skal gøre os håb om at passere Vogteren må vi overveje hvert skridt, hver handling!"

Udelvik stoppede da en voldsom hoste sendte spasmer gennem hans krop. "....jeg tror, jeg tror stadigvæk, det vil være klogest at vente til vinteren nærmer sig sin slutning. Jeg mener, hvilken hast har vi? Vores fjender er efter os, ja, men vi vil være dobbelt så sårbare når først ovnen er blevet trukket op. Nu ved vi hvor den, lad os grave os ned, samle styrke og så se hvilke jægere der kommer snusende i vores spor."