Planen vendes

Roja måtte ligge på maven. Iglens bid sved stadig. Selvom såret ikke var særligt dybt havde den alligevel taget al huden med fra et område på størrelse med en knytnæve.

"Udelvik. Hør lige engang", sagde Roja bekymret til Udelvik, der sad bag ham og var ved at skifte forbindingerne. "Det er en lorteplan vi er igang med".

"Aha", lød det ligegyldigt omme fra ryggen.

"Der er for mange småting, for mange elementer, der kan gå galt"

"...gå galt ja. Jeg skal lige have bundet det sidste"

"hvis der er en ting Zozan har lært mig om at slås, så er det at lægge en simpel slagplan. Jo mere enkelt jo bedre. Des flere del-planer des flere muligheder for at noget kan gå galt. Vi er nød til at holde den her bjergning mere simpel”.

Udelvik tørrede sine hænder a fog gned dem med noget saft fra nogle bregner. Han satte sig foran Roja og bed sig lidt i læberne mens han tænkte.

“Vi kan næsten ikke gøre det anderledes end vi gør. Nu har vi fundet ovnen og så må vi bare bjerge den. Hvad er der ellers?”

“Hvad der er? Vi snakker om at købe hakker og spader og trække ovnen op på hen hestevogn og køre den uset ud af en mose hvor Gubta, tre veteraner og en uhyggeligt effektiv stifinder leder efter os imens. Alene det at skaffe heste og vogn vil næsten afsløre os. Og selv hvis det lykkedes at få den ovn op. Hvad så? Vi ved ikke hvor vi skal køre den hen! Erulf er væk og vi har ingen Villa”.

Udelvik rejste sig og sukkede.

“Du focuserer altid på problemer Roja. Nej! Sæt dig ned og hør mig ud inden du afbryder mig. Jeg ved godt hvad du vil sige. Det er dit job at forudse farer og alt det der. Den sang kinder vi alt for godt og jeg taler også for de andre, når jeg siger at vi er ved at være godt træt af den. Vi er ikke altid I livsfare og vi kan godt slippe levende fra det her eventyr. Du er nød til at se lidt lysere på tingene…”

“Må jeg godt sige noget nu”? brummede Roja.

“Ja, men kun hvis du lover ikke at sige det på en sur made”

“Jeg skal prøve”, snerrede Roja ud mellem sammenbidte tænder. “Jeg skal nok prøve at lade være at tænke på at vi bliver angrebet hele tiden, men du MÅ indrømme at det er en mulighed”.

“Hmn…”

“Jeg syntes at vi skal gøre så meget vi kan selv her. Udgrave ovnen med egne redskaber. Låne noget af Erkans forældre, holde antallet af folk der ser os og handler med os til et minimum og når vi har hævet ovnen, tager en eller to af os til Otremio og prøver at finde Erulf”.

“Lyder fornuftigt”

“Godt så”

“Godt så, Roja. Og det gik jo fint uden at hides sig op”

“Hold din kæft Udelvik, eller du får en på munden”, brummede Roja og løftede næven truende. Udelvik farede sammen og lukkede øjnene. “Fik dig Udelvik”