MASTER OPDATE

-Gruppen gæstede den gamle mand på Apastambha-gården og talte med ham om hvordan disse fremmede fra Ortimene kunne gennes bort uden at de fik interessse for højmosen og dens skatte.

-Efter at have overvåget Erkhans fødegård og Largu havde set med sine natteøjne et spind af essense, så lagde gruppen en plan der skulle ryge de mystiske fremmede ud.

Zozan og Udelvik tog Erkhan i deres tjeneste og med deres familie og by i rygge ville de sværge Erkhans uskyld i Onkel og Faderens drab, som Fimbe eller ville hænge ham op på!

-De gik frem til gården og kaldte gæsterne ud til en debat.

- Men hvad der skulle have været en afdækning af sandheden blev hurtigt til mudderkastning, dog fik Erkhans familie mulighed for at komme ud og gå Erkhan i møde!

- Da tingene var ved at tage en drejning til det uheldige ( da den mystiske heksedatter gjorde forsamlingen opmærksom på at Erkhan havde forrådt og handlet ilde i første omgang ved at beholde hos sig selv Hjorte-øksen, selv om han var lærling og derfor tilhørte han med krop og materie familien )

- en ældre man trådte da frem og sagde at sagen ikke kunne løses ved snak foran et hus, men at Erkhan uskyld eller skyld var noget der måtte vejes og måles af olderzir-rådet i Ortimene og han foreslog at Erkhan fik 3 dage til at se sin familie og samle venner, og Fimbe 3 dage til at finde sine beviser frem!

-Efter dette talte gruppen længe sammen og de besluttede at de måtte rette sig efter dette og tage sammen til Ortimene og at Mewar den gamle var et forsøg værd at stole på og involvere.

-Gruppen gik til Troldefods gården og halv vejs blev de ledt af et mekanisk væsen på størrelse med en pony men i form som en hund, hyæne, panter og reptil. Mewar viste sig for dem i al hans magt og de talte længe om deres bekymringer og sorger.

- Mewar eneste udsagn var at han frygtede at de ikke var stærke nok til at kunne modstå den korrumperende effekt af magt, eller ville kunne bruge dette til alles bedste , ikke kun dem selv og deres by!

- Hver i sær svog de en ed om at arbejde sammen, vogte over hinanden, være hinanden hyrder og samtidig arbejde på en gylden tid for kysten- en tid hvor alle deler ansvaret og hvor bystater leder- ikke konger og tyraner.