Mediet

Ibo gik ned til søen og badede og vaskede sit tøj. Nede ved søen faldt han i snak med to af husets tjenestepiger, som fortalte ham om helligdommene, hvor man kan gå og ofre og bede om held og beskyttelse. Henne ved søen lå et lille helligsted, hvor Ibo lagde lidt værdifuldt metal fra hans våben, der splintredes i arenaen. Den vigtigste helligdom på egnen er dog det hellige rønnetræ højere oppe i dalen. Pigerne fortalte at folkene i huset ofte kom der for at ofre, men også for at besøge familiens mausoleum, som lå nær det hellige rønnetræ. Især moderen kommer ofte fordi hun mindes sit døde barn. Thilan havde en tvillingebroder, som døde ved en drukneulykke da han var to. 

I mellemtiden havde Uri snakket med Thilan, som i vanlig diktatorisk stil havde lagt planer for aftenen efter, hvor de 4 soldater skulle til byen for at more sig. Dels ville han træne med Oteck, trods sin stadig ømme hovedskal, og dels fortalte han er Uri om et pulver. Et pulver, som Thilans bedstemoder havde, og som ville tillade hans ånd at forlade kroppen og vandre sjæleligt ud over markerne. Han havde engang prøvet en lille smag og han faldt straks i trance: “Jeg er troldmand ! Præsterne kom herop for at lure omkring mig, men min fader sendte dem væk. Skaf pulveret i aften så vil jeg sende min ånd på vandring !”

De 4 venner samledes for at tale alting igennem. De gik dog først op i dalen til mausoleet og det hellige rønnetræ. Ved rønnetræet ofrede flere af vennerne små eller større gaver. Ibo lagde et af de to tordenfrø, men gjorde det meget diskret så ingen af de andre så, hvad han havde for. Da de 4 derefter satte sig sammen for at diskutere var Oteck fyr og flamme: “Drengen er et medie !” Det er derfor de vogter sådan over ham og derfor huslæreren er sendt fra Valensuri. for at holde øje med ham.  Sådan en famiie har jo ikke råd til sådan enn fin huslærer. Ibo, du må stjæle pulveret i aften !”

Ibo var ikke meget for at udføre dette tyveri, men han var heller ikke meget for at sætte sig op mod resten af gruppens samlede vilje, så i stedet gik han blot ud og blandede noget ganske ufarligt pulver af mel og aske og lidt krydderier fra køkkenet og lod  som om det var bedstemoderens pulver, han havde stjålet. 

Næste aften lykkedes det at smugle Thilan uset ned i laden, hvor krigerne bor. Så snart Thilan så pulveret smagte han på det og ...Faldt om i trance med blå læber og et uhyggeligt blik i øjnene ! Hana vågnede op kort efter, ganske medtaget, og fortalte at han i  trancen så krigere var på vej op fra byen for at overfalde huset. “Og en af dem kiggede lige på mig ! “ tilføjede han. Ibo gik til bekendelse om at pulveret var helt uskyldigt. Drengen Thilan var tydeligvis ikke helt sædvanlig !

Der var ingen, der tvivlede om at Thilans syn var sandt. Uri’s opgave blev at smugle Thilan tilbage i huset, mens de 3 andre bevæbnede sig og gav sig på vej lidt ned md byen for at spejde og eventuelt lægge et baghold.

De 3 venner så en lille gruppe af krigere på vej op ad vejen. Der var i alt 6 og en af dem var en af husets krigere, som pegede op i retning af huset og sagde noget om at det var kun meget lidt beskyttet og nemt at røve. Derefter vendte han om og de andre halv-berusede krigere fortsatte op ad vejen. Ibo, Oteck og Armanu gemte sig i de høje bregner og forberedte deres baghold. Da de 5 tilbageværende krigere var kommet tæt på i tusmørket slap Ibo en pil, som dog ikke ramte. Derefter sprang Armanu og Oteck frem på vejen og Oteck råbte en udfordring ned mod krigerne, mens Armanu kastede et spyd, som ramte en mand i brystet. Ibo sneg sig i mellemtiden gennem bregnerne for at komme bagom angriberne. Han lagde mærke til at en af dem, en sortklædt skikkelsediskret gled ud til siden og smøg sig i grøften forbi Oteck og Armanu. Ibo fulgte diskret efter skikkelsen, mens Oteck og Armanu højlydt kastede sig i kamp med de 4 tilbageværende. En af dem var allerede ramt af et spyd og det tog ikke længe før de alle tog benene på nakken. De havde ikke ventet så beslutsom modstand !

Ibo fulgte tyst efter skikkelsen, som stoppede ved hegnet ind til gården. Han stirrede indædt ind mod bygningerne, hvorefter han bevægelse sig sidelæns ind i bevoksningen uden om hegnet og rundt om gården. For Ibo så det nærmet ud som om hegnet forhindrede hans adgang, men måske det bare var Ibo’s livlige fantasi. Så snart banen var klar for Ibo op til huset og slog højlydt alarm. Nu havde han jo selv set angriberne og kunne advare uden at afsløre noget om Thilans trance.

I huset blev alle døre stænget, lys tændt og alle folk vækket. Alle tjenestefolk kom også ind i huset. Husherren og et par få andre våbenføre mænd bevæbnede sig og gik ud i mørket, hvor Oteck og Armanu sluttede sig til dem. Imens skuttede resten sig og krøb sammen i huset. Bedstemoderen fyldte fade med vand og stillede dem i alle vinduer. Ibo tænkte at rønnetræets ånd, som jo løb i elven og såen, nok også kunne påkaldes i vandet fra brønden og dermed beskytte familien. 

Uri havde sat sig ind på Thilans værelse, hvor Thilan lå i en dyb, udmattet søvn, og hvor huslæreren også sad. Uri blev hurtigt ganske urolig fordi huslæreren opførte sig meget sært. han forsøgte tydeligt at få Uri til at gå og flyttede vandfadet væk fra vinduet. Da han lukkede øjnene og syntes at synke ind i sig selv i trance åbnede Uri døren for at slå alarm. Huslæreren greb vandfadet og slyngede vandfadetmod Uri. Vandet sved og rev i ham og han tumlede ud på gangen og døren blev lukket og låst foran ham.

I mellemtiden var Ibo kravlet op på taget (gennem skorstenen) for at holde udkig efter den skumle person, han havde set snige sig væk fra de andre krigere. Heroppefra så Ibo huslæreren kravle ud af vinduet med Thilan hængende bundet på hans ryg i dyb søvn. Ibo  satte efter så hurtigt som muligt.

Nede ved søen lå en båd som urørt af menneskehånd langsomt gled ud på det mørke vand. Huslæreren og Thilan steg op i båden, men just som den lagde fra land kom Ibo i fuldt firspring og kastede sig i vandet. Det lykkedes ham at komme op i båden og ude på søen udspandt sig en desperat kamp. Ibo stak med kniven, huslæreren holdt hånden frem og påkaldte Fader Eg og kniven bøjede sig, som havde den ramt en hård overflade. I mellemtiden var alarmen slået og Oteck og den andre kom efter på vej over søen i en anden båd. På den anden side af søen så Ibo en mørk skikkelse stå på en lille bakke og huslærere anråbte om hans hjælp med navnet Asaldar, men Ibo klamrede sig tig til huslæreren som en burre og just de sprang i land på den anden bred lykkedes det ham at sætte kniven i sin modstanders bageste, flygtende, ben. 

Nu nåede det anden båd frem og det blev klart at huslærerens foretagende var mislykket og Thilan var reddet takket være vennernes snarrådige mellemkomst. Ud fra mørket for en sværm af små pile og den forræderiske huslærerer faldt om i mudderet. Mens hans livsblod løb ud i søens dybe vand forsvand hans medsammensvorne Ansaldar i mørket.