Støvets sommer: tørken er ikke normal?

"husker ikke i min levetid at have set kurmakis så lav, selv den har solen og heden drænet for kraft. der er noget stygt ved den hede; solen giver mig hovedpine og dyr og mennesker bliver slået med vanvid. jeg hørte et en af Vorenas hellige plov-okser gik amok og dræbte to tjenerinder igår ved midt dag" bådsmanden rettede på hatten og missede mod de anlagt trapper langs floden på den anden side. De tre kvinder i båden var tildækkede; to af dem bar masker i hvidt, rødt og orange, mens deres frue var tilsløret under fint vævet klæde.
Fruens stemmer var fin men med en hvis kraft og arrogance da hun sagde " Bådsmand! styr din naukasa ( * fladbundet fartøj ) op ad floden, vi har en ny destination, min klient er yderst diskret omkring hans private liv, derfor kunne jeg ikke give dig det sande mål med rejsen foran alle de andres øre... sejl mod Yulenis, øen i floden og sæt os af ved nordspidsen, der hvor den lille trappe snor sig op ad væggen mod det evigt brændende fyr-bækken" bådsmanden nikkede ivrigt da han så det 2 fine sølv-mønter snurre på bådens bund, og han lagde alle kræfter i for at drive båden op ad floden.
Han kastede at par enkelte skjulte blikke på fruen, eller frøkkenen som hun nok snarrere var, og tænkte at blomsternes gade velsagtens havde fået en nye kostbar skat, men hans blik blev også fanget af den ene tjenerindes hånd der legede i vandet og hvordan hendes kjole var gledet let åben og afslørede et par vandperlede bryster! men den anden tjenerindes blik var tørt og gennem-borende så hastigt så han væk igen, og tænkte ved sig selv " måske krigen er tiden hvor mening mand som mig kan tjene penge så det engang bliver mig der kan bestiller blomster, eller måske hvis byen falder at jeg bare kan plukke dem som jeg vil.... tror jeg vil bide mig mærke i hvilket hus de gæster!!!