Mørke tanker i den sorte nat

Stadig i live! Det var den eneste tanke i Sarbians hoved, da han sank sammen i det lumre kammer. Den hovedkulds flugt tilbage gennem de mørke gader havde næsten fået såret i benet til at bryde op. Og nu hang hans venstre arm slapt og ubrugeligt ned. Kun den sorte arm virkede stærk. Den unge læge havde travlt med at tilse Weldor. Jernhånden var blevet hårdt tilredt af Udumbaras kat. Så meget rustning havde han omgjort sig i, og alligevel kunne det uhyggelige dyr finde en åbning. Sarbian stønnede af smerte, og stik mod lægens råd smurte han det sidste af den hvide salve på den lemlæstede arm. Hvordan kunne de også ha' været så dumme? De troed sig sikre på at Valguriens dyr var døde, eller i hvertfald ukampdygtige. Men måske var hans tilstedeværelse nok til at vække styrke i katten igen, og gøre den så snarrådig at den kunne finde på at æde den døde slange. Sarbian gøs ved tanken om katten med giftgule tråde af slim hængende fra sit gab.
Ude fra gården lød der stemmer. Var det mon Vameraernes vagter? Sarbian løftede på skodden. Eller var Muka kommet på besøg med flere ulyksagelige beretninger om krigens gang? Agatos var faldet til Græshoppeherren, og snart ville Bilva gå samme vej. Hvilken forskel kan vores desperate bestræbelser mon gøre, funderede Sarbian og betragtede Elias, der var kommet til syne mellem søjlerne. Endnu engang havde Soriannasønnen fremsagt mægtige bønner, og det hellige lys stod efterhånden som en evig flamme fra hans øjne. Hvis Eidion havde haft ret i sine bekymringer, ville flammerne snart konsumere ham fuldstændigt. Det strammede et kort øjeblik i hånden, som om den gav Sarbian ret i hans tanker. 'han ville lade os dø!' lød det svagt i Sarbians hoved. Soriannasønnen hoved og overkrop i vandtruget, og rystede så en byge af dråber af sig. De første stråler fra den opgående sol brød deres lys i dråberne, og igennem myriader af små regnbuer syntes Sarbian han kunne skimte en sammenkrøbet skikkelse på den modsatte husryg. Var det indbildning, eller rettede den sammenkrøbede skikkelse et kort øjeblik på sine vinger under den lange ghiton?