Sarbian sank veltilfreds sammen i de bløde puder i Parvannas kammer. Han ønskede ikke at adelsfruen skulle mærke hans smerter, men så huskede han de ufattelige pinsler hun selv havde gennemgået. Pinlser hun måske aldrig havde skullet lide dersom hun ikke havde mødt Weldor ...
I baggrunden vimsede ternerne rundt.Diskret, lydløst, umærkeligt, men alligevel insisterende som om det var Khambita selv der stod og krævede sin ret til at vide alt hvad der foregik.
"frue," Sarbian lagde sin raske hånd på det lave bord foran ham. Den sorte hånd virkede ikke så vederstyggelig længere. Efter drømmevandringen begyndte han at affinde sig med den. "Det glæder mig at de vil tage dem tid til at snakke med mig mens mine frænder begiver sig ud på deres drabelige forhavende." Inderst inde var han lettet. For første gang i lang tid kunne han tilbringe en rolig aften. "Jeg har spørgsmål, som der endnu ikke har tid til. Jeg forventer ikke at de kan svare på dem alle, men blot hjælpe mig med at overveje et fornuftigt valg."
De fine ord kom let til hans tunge efterhånden. Men han behøvede mere erfaring, og det ville han bede fruen om hjælp til. Men der var andre ting, vigtigere ting, han måtte tale om først. "Frue," sagde han på et tidspunkt hvor ternerne var i den fjerneste ende af kammeret. "De kender utvivlsomt mere til Weldors fortid end jeg, og de ved givetvis også, at han før mig har haft flere tjenere og rejsefæller der har prøvet at tilegne sig essensens hemmeligheder. Og alle som en har de mødt en grusom skæbne, idet de søgte ad det spor, der førte mod destruktionen, uden at forstå hvorledes destruktionen var forbundet med essensens andre aspekter." Sarbian tøvede et øjeblik for at se hvorledes disse ord faldt hos adelsfruen.
Hendes blik var vendt mod vinduet, og et kort øjeblik stivnede Sarbian. Men det var ikke Galvanu, heller ikke et af Udumbaras dyr. Blot en pyntefugl i et bur, der slog med vingerne. "Fortsæt Sarbian."
"Da først min arm blev omgjort af duhitarens sorte ånde, da valgte jeg også destruktionens spor. Uden at forstå, hvad det var, det var blot det der lå mig nærmest. Som et barn med en hammer!"
"Men efterhånden er jeg ved at forstå brudstykker af essensen, og jeg forstå at jeg må lære mig et andet aspekt, jeg må lære opretholdelsen. Alt for længe har ødelæggelse og død fulgt i Weldors fodspor. Det er på tide at ændre på dette. Selv midt i krigens malstrøm."
Der blev snakket om andre, mindre vigtige ting den nat. Parvanna lærte Sarbian et af de brætspil, der var populære blandt de højbårne. Dette gjorde hun også for at lære ham om de sindrige regler og alliancer der findes mellem de forskellige højbårne familier.
Da de første striber af lys viste sig på horisonten mod øst, strakte Sarbian sig og skulle til at bede sig undskyldt. Inden han nåede at sige noget lød der råb og skrig nede fra gården. Så hurtigt hans ben tillod ham sprang han ud på svalegangen. Synet der mødte ham, af hans tilbagevendte venner, fik mindet om den behagelige aften i parvannas selskab til at forsvinde som med et slag."Ved Guderne, hvad har de gjort?" mumlede han, mens han stirrede på Elias's forbrændte legeme.
Friday, July 18, 2008
Saturday, July 5, 2008
Sikke en fremtid...
Når jeg læser master Soham og Sarbiens sidste oplæg, går det op for mig hvilken vanvitig situation vi står overfor. Galvanu; en ånd med kræfter som Shona, men ikke bundet af de samme fysiske begrænsninger, som et menneske. Oven i købet kender han os alle, har drukket blod fra nogen og har set vores svagheder.
Til at dæmme op for denne mægtige fjende har vi på vores side en Weldor bevæbnet med en daggert og maven skåret op. En Sorianna søn beruset af sin egen usårlighed og høj på de kræfter han kan fravride Sorianna i tid eog utide. En halvfuld, halvsløv og såret udgave af Aromir Rubinhånd, der knap ved hvad der foregår omkring ham. Og sidst men ikke mindst; en hudflette halvadel med en forkrøblet hånd og et døende indre. En omvandrende bombe af indestængthed, der kan sende Sarbien i hvilken retning det skal være. Kun indædt systemati og stædighed kan trække ham ud af mørket og tilbage til noget der minder om en nyttig Nattergal. som det er nu er han mere en klynkende klods om benet...
Denne stid mod Galvanu er yderligere kompliseret af at Udumbara kan blande sig i kampen når som helst. Shona kan muligvis udnytte situationen, eller Ziprunaerne lugter blod og sender deres snigmordere.
Vi har kun et træk til at vende spillet, og her vender Weldor sig mod en af Mari´s læresætninger: "Hvis du er tvunget, så slå til én gang hårdt og nådesløst, så behøver du ikke slå flere gange..."
En bekymret Weldor
Til at dæmme op for denne mægtige fjende har vi på vores side en Weldor bevæbnet med en daggert og maven skåret op. En Sorianna søn beruset af sin egen usårlighed og høj på de kræfter han kan fravride Sorianna i tid eog utide. En halvfuld, halvsløv og såret udgave af Aromir Rubinhånd, der knap ved hvad der foregår omkring ham. Og sidst men ikke mindst; en hudflette halvadel med en forkrøblet hånd og et døende indre. En omvandrende bombe af indestængthed, der kan sende Sarbien i hvilken retning det skal være. Kun indædt systemati og stædighed kan trække ham ud af mørket og tilbage til noget der minder om en nyttig Nattergal. som det er nu er han mere en klynkende klods om benet...
Denne stid mod Galvanu er yderligere kompliseret af at Udumbara kan blande sig i kampen når som helst. Shona kan muligvis udnytte situationen, eller Ziprunaerne lugter blod og sender deres snigmordere.
Vi har kun et træk til at vende spillet, og her vender Weldor sig mod en af Mari´s læresætninger: "Hvis du er tvunget, så slå til én gang hårdt og nådesløst, så behøver du ikke slå flere gange..."
En bekymret Weldor
...morgengryet hvisker om død...
Ligessom Parvanna vandrer i drømme, og derigennem berører folk nær og fjern, såleds skulle man også tro, at Weldor lægger planer i strategier i sine drømme. For knapt er vi sunket blødende omkuld efter den sidste kamp før han med ild i blikket vil kaste os ud i det næste slag. Alle døjer vi med svære skader, og humper rundt som gamle mænd. Værst af alle er det dog for mig, Sarbian. Vores læge har fotqalt mig, at blodet i min urin skyldes en indre lidelse, der kan betyde døden. Mit første forsøg på at bringe min krop helbredelse og ro, er at afstå fra det hvide pulver. dets hurtige lindring har frarøvet min krop dets egen vilje til at hele.
For at vende tilbage til Parvannas drømmevandringer, så kaldte hun os alle til et møde i vore drømme, hvor vi drøftede de seneste begivenheder. Og for os der ikke var i Soriannas tjeneste var den enestående chance for at opleve den rene fred og ophøjethed. Og jeg må sige det oplløftede mig, at jeg i drømmen stadig havde den sorte hånd, og derudover også bar et mægtigt scepter. Nå, det viser sig, at Parvanna i en af sine drømme faktisk har strejfet bevidsteheden hos en af de laverstående tjenere hos Shoshonierne. Vi øjnede her en mulighed for at infiltrere deres hus, men dette afviste Parvanna på det kraftigste, da hun frygter at ende som endnu et af Weldors kasserede våben. Til gengæld drøftede vi strukturen i Sapmrudarierne, det hus af Soriannatro Bareus er ved at indstifte. Det består af fem grene: Tirtaer: De lærde, hvis mærke er en ugle. Parvanna er udset til at blive overhoved for denne del. Gosarim: Krigerne, hvis mærke er en bøffel. Varnaerne, spionerne, deres mærke er den sorte salamander. Purierne, de hellige krigere, hvis mærke et flammende hjul. Og Girierne, præsterne, hvis mærke, så vidt jeg husker, er to hænder.
Tidligere på dagen havde vi et sammenstød, da Elias havde siddet og hvisket lidt for manipulerende i Weldors feberhede ører. Elias har sat sig for at helbrede min krop og hele min sjæl for enhver pris. Og selvom der ikke er nogen tvivl om, at jeg må tage drastiske valg, og vende mig i højere grad mod de 12, er jeg lidt usikker ved Elias selvretfærdighed og lejlighedsvis blinde ildhu. Derfor havde Elias antydet overfor Weldor, at jeg ved at vende mig fra ham også vendte mig fra sorianna, og derfor var på vej lige ud i det rene menasksheri. Der var selvfølgelig en lille detalje med at den sorte hånd af og til lod til at have sin egen vilje. Og derfor har jeg sat mig for med største ildhu at studere de fem discipliner, essensens sande væsen. Ja, nu ser det nemlig ud til yasparis ikke uden videre for lov til at forlade Bareus's varetægt. Vi er nemlig blevet bedt om at afbryde jagten på Udumbara, og i stedet koncentrere os om at beskytte Parwanna. Det betyder muligvis også at Bareus il bryde aftalen. Meget tyder nemlig på, at han snart for stærk brug for at have alle sine stærkeste kort, så tæt på kroppen som muligt ...
Der bør lige tilføjes, i forbindelse med konflikten med Elias, at vores sikkerhedsminister, Vargas, i stigende grad giver udtryk for at han opfatter Elias som en voksende trussel mod husstandens sikkerhed. Kort sagt, vi er alle udmattede og sårbare, vores blikke farer ved den mindste mistænkelige lyd, vores fjender syntes stærkere end nogensinde.Det mindste vi kan håbe på, er at kunne stole på hinanden!
For at vende tilbage til Parvannas drømmevandringer, så kaldte hun os alle til et møde i vore drømme, hvor vi drøftede de seneste begivenheder. Og for os der ikke var i Soriannas tjeneste var den enestående chance for at opleve den rene fred og ophøjethed. Og jeg må sige det oplløftede mig, at jeg i drømmen stadig havde den sorte hånd, og derudover også bar et mægtigt scepter. Nå, det viser sig, at Parvanna i en af sine drømme faktisk har strejfet bevidsteheden hos en af de laverstående tjenere hos Shoshonierne. Vi øjnede her en mulighed for at infiltrere deres hus, men dette afviste Parvanna på det kraftigste, da hun frygter at ende som endnu et af Weldors kasserede våben. Til gengæld drøftede vi strukturen i Sapmrudarierne, det hus af Soriannatro Bareus er ved at indstifte. Det består af fem grene: Tirtaer: De lærde, hvis mærke er en ugle. Parvanna er udset til at blive overhoved for denne del. Gosarim: Krigerne, hvis mærke er en bøffel. Varnaerne, spionerne, deres mærke er den sorte salamander. Purierne, de hellige krigere, hvis mærke et flammende hjul. Og Girierne, præsterne, hvis mærke, så vidt jeg husker, er to hænder.
Tidligere på dagen havde vi et sammenstød, da Elias havde siddet og hvisket lidt for manipulerende i Weldors feberhede ører. Elias har sat sig for at helbrede min krop og hele min sjæl for enhver pris. Og selvom der ikke er nogen tvivl om, at jeg må tage drastiske valg, og vende mig i højere grad mod de 12, er jeg lidt usikker ved Elias selvretfærdighed og lejlighedsvis blinde ildhu. Derfor havde Elias antydet overfor Weldor, at jeg ved at vende mig fra ham også vendte mig fra sorianna, og derfor var på vej lige ud i det rene menasksheri. Der var selvfølgelig en lille detalje med at den sorte hånd af og til lod til at have sin egen vilje. Og derfor har jeg sat mig for med største ildhu at studere de fem discipliner, essensens sande væsen. Ja, nu ser det nemlig ud til yasparis ikke uden videre for lov til at forlade Bareus's varetægt. Vi er nemlig blevet bedt om at afbryde jagten på Udumbara, og i stedet koncentrere os om at beskytte Parwanna. Det betyder muligvis også at Bareus il bryde aftalen. Meget tyder nemlig på, at han snart for stærk brug for at have alle sine stærkeste kort, så tæt på kroppen som muligt ...
Der bør lige tilføjes, i forbindelse med konflikten med Elias, at vores sikkerhedsminister, Vargas, i stigende grad giver udtryk for at han opfatter Elias som en voksende trussel mod husstandens sikkerhed. Kort sagt, vi er alle udmattede og sårbare, vores blikke farer ved den mindste mistænkelige lyd, vores fjender syntes stærkere end nogensinde.Det mindste vi kan håbe på, er at kunne stole på hinanden!
essensen... og dens fem grundprincipper
hvorfra denne viden stammer ved ingen. måske var det en af de gudesendtes gaver til de første kongers rådgivere. måske var det enlige vismænd i skoven, landsbyerne eller gadeastrologernes første mestre der indså dette ved at studere stjernerne. men man taler i disse dage om 5 grundprincipper; måder hvorpå essensen opfører sig og veje til hvordan den kan tøjles.
de 5 grundprincipper er følgende
1. "At skabe". dette opleves som grundliggende femininum. i dets begyndende stadier er det skabelsen af ting ud fra komponenter, så som når et træ danner en frugt ud af vand, sollys og luft samt næringsstoffer. dette sker hele tiden omkring os
og en person som har studeret dette i verden kan få ting til at gro, hele kroppen, men det feks som at danne et æble ud fra vand, jord og lys er utrolig vanskeligt så de fleste vælger at vente til træet gør det. Det første princip er det absolut vanskeligste at mestre og man siger at det var her Avetarene gjorde deres store opdagelser der første til skabelses af nye væsner og manipulation med selve skabelsen og livet.
2 " at opretholde ". dette princip er alt mellem dannelse og destruktion. det er dette princip der giver from og retning til tingene.
det handler om at blive i balancen mellem dannelse og død. det er kontrol så feks er det første princip som har skabt planeterne, det er andet princip som sender dem afsted i bestemte baner på himmelen og det er trejde princip som engang får dem til at forsvinde. en mester at dette princip kan se mønstre, styre essensen, holde ting fast så de ikke forgår, skabe balance og manipulere energierne i feks i ting, så hvis man skaber lysbøjeri forsvinder det hurtigt, men kan man bruge andet princip kan lysbøjeri holde nogle døgn.
3 "destruktion" nok ikke de vanskeligste at forestille sig, og faktisk det letteste princip. det er ikke svært at smadre en krukke i jorden men næsten umuligt at sætte den sammen igen.når duhitar-sønner og døtrene sender ud en vind af forandring er det dette princip. eller når de danner en plasma af afbalance som brænder, æder og opløser materien så er det rendyrket 3' er . men det er også dette som får mælken til at blive sur, som får æblet til at blive brunt og som slukker stjernerne til sidst.
4. "tildække" tingenes natur er som udgangspunkt gemt. et træ i et frø, ild i træet, smør skjult i mælken, den røde farve i karmin sneglen og malm i jorden. det er som om verden leger gemmeleg med sig selv og alting pulserer mellem at gemme sig og så komme frem feks som ved forårstid når bladene folder sig ud efter en vinter i skjul.
dette gælder også vores egen inderste natur; det siges nemlig at hvis dette princip er stærkt i en person kan de ikke fornemme essensen.
5. "afdækkelse" dette princip afsløre alle hemmeligheder. ved et studium i dette vokser ens fornemmelse for essensen. en person som mestre denne form kan afdække en kilde af kraft indeni folk men det er en underlig form så få studere den. nogle for at kunne se gennem lysbøjeri, eller finde skjulte ting men i gamle dage var dette det man først skulle studere....men da tingenes tilstand ofte tvinger folk med essens-kæfter til at leve en omflakkende tilværelse i underverdenen er det ikke denne form som bliver dyrket.
I ved at Galvanu har lært første form, da i lærte ham at tænde ild. for en "blind" virker det at tænde ild som en simpel ting, men for et væsen med et ben i essensen rivende flod er det et studie udi skabelse.
Han har lært 4 princip, at bøje, skjule og sløre sandheden og lysbøje....
samt 3 form og lysten til at destruere.... men hvad mere vil tiden vise..hihi
/soham
de 5 grundprincipper er følgende
1. "At skabe". dette opleves som grundliggende femininum. i dets begyndende stadier er det skabelsen af ting ud fra komponenter, så som når et træ danner en frugt ud af vand, sollys og luft samt næringsstoffer. dette sker hele tiden omkring os
og en person som har studeret dette i verden kan få ting til at gro, hele kroppen, men det feks som at danne et æble ud fra vand, jord og lys er utrolig vanskeligt så de fleste vælger at vente til træet gør det. Det første princip er det absolut vanskeligste at mestre og man siger at det var her Avetarene gjorde deres store opdagelser der første til skabelses af nye væsner og manipulation med selve skabelsen og livet.
2 " at opretholde ". dette princip er alt mellem dannelse og destruktion. det er dette princip der giver from og retning til tingene.
det handler om at blive i balancen mellem dannelse og død. det er kontrol så feks er det første princip som har skabt planeterne, det er andet princip som sender dem afsted i bestemte baner på himmelen og det er trejde princip som engang får dem til at forsvinde. en mester at dette princip kan se mønstre, styre essensen, holde ting fast så de ikke forgår, skabe balance og manipulere energierne i feks i ting, så hvis man skaber lysbøjeri forsvinder det hurtigt, men kan man bruge andet princip kan lysbøjeri holde nogle døgn.
3 "destruktion" nok ikke de vanskeligste at forestille sig, og faktisk det letteste princip. det er ikke svært at smadre en krukke i jorden men næsten umuligt at sætte den sammen igen.når duhitar-sønner og døtrene sender ud en vind af forandring er det dette princip. eller når de danner en plasma af afbalance som brænder, æder og opløser materien så er det rendyrket 3' er . men det er også dette som får mælken til at blive sur, som får æblet til at blive brunt og som slukker stjernerne til sidst.
4. "tildække" tingenes natur er som udgangspunkt gemt. et træ i et frø, ild i træet, smør skjult i mælken, den røde farve i karmin sneglen og malm i jorden. det er som om verden leger gemmeleg med sig selv og alting pulserer mellem at gemme sig og så komme frem feks som ved forårstid når bladene folder sig ud efter en vinter i skjul.
dette gælder også vores egen inderste natur; det siges nemlig at hvis dette princip er stærkt i en person kan de ikke fornemme essensen.
5. "afdækkelse" dette princip afsløre alle hemmeligheder. ved et studium i dette vokser ens fornemmelse for essensen. en person som mestre denne form kan afdække en kilde af kraft indeni folk men det er en underlig form så få studere den. nogle for at kunne se gennem lysbøjeri, eller finde skjulte ting men i gamle dage var dette det man først skulle studere....men da tingenes tilstand ofte tvinger folk med essens-kæfter til at leve en omflakkende tilværelse i underverdenen er det ikke denne form som bliver dyrket.
I ved at Galvanu har lært første form, da i lærte ham at tænde ild. for en "blind" virker det at tænde ild som en simpel ting, men for et væsen med et ben i essensen rivende flod er det et studie udi skabelse.
Han har lært 4 princip, at bøje, skjule og sløre sandheden og lysbøje....
samt 3 form og lysten til at destruere.... men hvad mere vil tiden vise..hihi
/soham
Tuesday, July 1, 2008
Hvor står vi?
Her er en kort opsumering af hvor vi står nu og hvad vi forventer, der kommer til at ske i den nærmeste fremtid.
Krigen rykker nærmere. De der ved noget om den slags, siger at Gula vil blive angrebet inde for 3 uger. ærfaringen fra Malkhuna siger os at det bliver modbydelige natangreb med bemandede Guna i stor stil.
Inden krigen bryder ud har vi et mellemværende med Galvanu. Gruppen har alle påtaget sig ansvaret for at have skabt ham og ønsker at stoppe ham før det bliver værre. I weldors øjne er det et modbydeligt valg. Dræber man en søn fordi han vælger en anden vej end den der er ham udstykket af sin fader? Under alle omstændigheder vil tilfangetagelsen eller galvanus død være nødvendig hvis ikke vi skal have fleres død på samvittigheden. Han vil klart blive en af de værste modstandere vi har haft længe, eftersom han er snedig og inteligent og med stor trolddom, men han er kun en og vi er mange...
Dernæst er det i mine øjne nødvendigt at finde Udumbara, og fange ham. Weldor er sådan set lidt ligeglad med hans Åndekat. Udumbara skal fanges ellers har vi aldrig et roligt øjeblik. Han vil være en evig skjult trussel, ligesom Shoshonierne er det nu.
Og nu vi snakker om Shona og hans forbandede handelshus. Når det kommer til krig om Gula, så ved vi at Shona har mødtes med en valgurie, der stod i ledtog med Amuka-Avetaren og derved formoder vi et forrædderi fra Duhitarfamilien, når kampene starter. Vi vil foreslå Bereus at vi, samt en lilel skare af specielle styrker, slår til mod Shona under det første angreb. Målet er at knuse deres Gunaer og om muligt pågribe Shona selv.
Til sidst er der Jasparis. Når vi har vundet, når bereus udråber sig selv til Konge, når Argonauterne stormer til Gula i en dødssky og Bereus søger at dække sig bag Jasparis, så står Weldor ved hans side. De skide Argonauter skal komme til at smage hvidt stål...
Er der flere ting som I mener vi skal have styr på inden slaget så skriv et indlæg
Krigen rykker nærmere. De der ved noget om den slags, siger at Gula vil blive angrebet inde for 3 uger. ærfaringen fra Malkhuna siger os at det bliver modbydelige natangreb med bemandede Guna i stor stil.
Inden krigen bryder ud har vi et mellemværende med Galvanu. Gruppen har alle påtaget sig ansvaret for at have skabt ham og ønsker at stoppe ham før det bliver værre. I weldors øjne er det et modbydeligt valg. Dræber man en søn fordi han vælger en anden vej end den der er ham udstykket af sin fader? Under alle omstændigheder vil tilfangetagelsen eller galvanus død være nødvendig hvis ikke vi skal have fleres død på samvittigheden. Han vil klart blive en af de værste modstandere vi har haft længe, eftersom han er snedig og inteligent og med stor trolddom, men han er kun en og vi er mange...
Dernæst er det i mine øjne nødvendigt at finde Udumbara, og fange ham. Weldor er sådan set lidt ligeglad med hans Åndekat. Udumbara skal fanges ellers har vi aldrig et roligt øjeblik. Han vil være en evig skjult trussel, ligesom Shoshonierne er det nu.
Og nu vi snakker om Shona og hans forbandede handelshus. Når det kommer til krig om Gula, så ved vi at Shona har mødtes med en valgurie, der stod i ledtog med Amuka-Avetaren og derved formoder vi et forrædderi fra Duhitarfamilien, når kampene starter. Vi vil foreslå Bereus at vi, samt en lilel skare af specielle styrker, slår til mod Shona under det første angreb. Målet er at knuse deres Gunaer og om muligt pågribe Shona selv.
Til sidst er der Jasparis. Når vi har vundet, når bereus udråber sig selv til Konge, når Argonauterne stormer til Gula i en dødssky og Bereus søger at dække sig bag Jasparis, så står Weldor ved hans side. De skide Argonauter skal komme til at smage hvidt stål...
Er der flere ting som I mener vi skal have styr på inden slaget så skriv et indlæg
Subscribe to:
Comments (Atom)