...morgengryet hvisker om død...

Ligessom Parvanna vandrer i drømme, og derigennem berører folk nær og fjern, såleds skulle man også tro, at Weldor lægger planer i strategier i sine drømme. For knapt er vi sunket blødende omkuld efter den sidste kamp før han med ild i blikket vil kaste os ud i det næste slag. Alle døjer vi med svære skader, og humper rundt som gamle mænd. Værst af alle er det dog for mig, Sarbian. Vores læge har fotqalt mig, at blodet i min urin skyldes en indre lidelse, der kan betyde døden. Mit første forsøg på at bringe min krop helbredelse og ro, er at afstå fra det hvide pulver. dets hurtige lindring har frarøvet min krop dets egen vilje til at hele.
For at vende tilbage til Parvannas drømmevandringer, så kaldte hun os alle til et møde i vore drømme, hvor vi drøftede de seneste begivenheder. Og for os der ikke var i Soriannas tjeneste var den enestående chance for at opleve den rene fred og ophøjethed. Og jeg må sige det oplløftede mig, at jeg i drømmen stadig havde den sorte hånd, og derudover også bar et mægtigt scepter. Nå, det viser sig, at Parvanna i en af sine drømme faktisk har strejfet bevidsteheden hos en af de laverstående tjenere hos Shoshonierne. Vi øjnede her en mulighed for at infiltrere deres hus, men dette afviste Parvanna på det kraftigste, da hun frygter at ende som endnu et af Weldors kasserede våben. Til gengæld drøftede vi strukturen i Sapmrudarierne, det hus af Soriannatro Bareus er ved at indstifte. Det består af fem grene: Tirtaer: De lærde, hvis mærke er en ugle. Parvanna er udset til at blive overhoved for denne del. Gosarim: Krigerne, hvis mærke er en bøffel. Varnaerne, spionerne, deres mærke er den sorte salamander. Purierne, de hellige krigere, hvis mærke et flammende hjul. Og Girierne, præsterne, hvis mærke, så vidt jeg husker, er to hænder.

Tidligere på dagen havde vi et sammenstød, da Elias havde siddet og hvisket lidt for manipulerende i Weldors feberhede ører. Elias har sat sig for at helbrede min krop og hele min sjæl for enhver pris. Og selvom der ikke er nogen tvivl om, at jeg må tage drastiske valg, og vende mig i højere grad mod de 12, er jeg lidt usikker ved Elias selvretfærdighed og lejlighedsvis blinde ildhu. Derfor havde Elias antydet overfor Weldor, at jeg ved at vende mig fra ham også vendte mig fra sorianna, og derfor var på vej lige ud i det rene menasksheri. Der var selvfølgelig en lille detalje med at den sorte hånd af og til lod til at have sin egen vilje. Og derfor har jeg sat mig for med største ildhu at studere de fem discipliner, essensens sande væsen. Ja, nu ser det nemlig ud til yasparis ikke uden videre for lov til at forlade Bareus's varetægt. Vi er nemlig blevet bedt om at afbryde jagten på Udumbara, og i stedet koncentrere os om at beskytte Parwanna. Det betyder muligvis også at Bareus il bryde aftalen. Meget tyder nemlig på, at han snart for stærk brug for at have alle sine stærkeste kort, så tæt på kroppen som muligt ...

Der bør lige tilføjes, i forbindelse med konflikten med Elias, at vores sikkerhedsminister, Vargas, i stigende grad giver udtryk for at han opfatter Elias som en voksende trussel mod husstandens sikkerhed. Kort sagt, vi er alle udmattede og sårbare, vores blikke farer ved den mindste mistænkelige lyd, vores fjender syntes stærkere end nogensinde.Det mindste vi kan håbe på, er at kunne stole på hinanden!