Tre Troner!

hun førte ham ud på den store terasse, der så mod syd, og efterlod ham midt under solsejlet på en smuk mosaik i gulvet, der forestillede sydlandske skibe i kamp mod dæmoner fra dybet. Kvinden, der kaldet sig Ira, gik videre frem og tog et skridt op og satte sig til rette i en af tre høje stole som havde ryggen mod vest og den nedgående sol. De to andre troner var allerede besat, den i midten af en anden kvinder og den yderst til højre af en gammel mand.
Havende fået fortræde for disse noble folk rettede Rowannio sig op, da han ville gøre det bedste indtryk og med klar stemme præsenterede han sig selv
"Zir og Zarzaer, de Trettens Velsignelse, de 33´s beskyttelse og ære til huset ånder og forfædrenes sjæle. mit navn er Rowannio af Zintamanas, rejsende sværd, soldat, kriger fra Slaget i Midten, hædret af Zir Neruta og belønnet af Zarza Harbonna-
her står jeg foran jer med en bøn om arbejde, en mulighed for at hjælpe med at læge landet og mig selv, at falde til ro, yde og modtage beskyttelse samt tjene De Himmelske, som har ført mig sikkert gennem livet til hvor jeg er nu.... dette er min bøn"

han løftede blikket og i det øjeblik gik solen ned bag bjergene og han så klart de tre skikkelser. kvinden i midten var smuk, ung men med vise øjne iblandet sorg. Håret var langt og sort og samlet med en smykkeopsats i elfenben, perler, safran-farvede sten og guld. Kjolen var hvid og gik til fødderne og de mange lag syntes typisk for en person der frøs selv på en solrig sommerdag. Men der var ingen kulde omkring hende, istedet næsten et gyldent varmt lys, og hendes smil kærligt og opmuntrende.
Den anden kvinde var gammel, det såes nu i solens lys, men hun var også smuk. Men hendes skønhed var mere kvindelig, som en skøge, dragende og forførerisk.... ellers som månen i forhold til solen. Hendes har var sat op og hun bar en paryk med smykker samt sminke i koral, rødt og hvidt. Kjolen var let og afslørede flere steder lange hvide ar der dansede på hendes hud som lyse skolopendere eller blomsterranker. Hendes smil var consumerende og æggende.
Gamlingen falmede ved siden af de to, på samme måde som en busk uden blomster ville gøre det ved siden af roser fra Vastera eller jasminer fra Gula. Men hans øjne var som to dybe klare stjerner højt på nattehimmelen, og Rowannio følte en dyb ro og trykhed da han så ind i dem. Mandens klædning var enkel, en ghiton i sort og blåt, en enkel bred halskæde i sølv og i hans hænder lå et septer langt som en arm, gjort i lyst træ og jern og hovedet var formet som en oval disk i hvidt keramik eller horn. alt dette drak han hastigt ind mens han talte og i den korte tavshed efter, og så rejste kvinden sig i midten og vente en håndflade frem mod ham og en mod jorden
" Rowannio, søn af vejstøvet, agerjorden, jernets, blodets og ildens ven! mit navn er Zarza Pavanna Pavu, Fruen i huset, herskerinde over alle Pavannuerne og jorderne fra vejen til bjerget og vejen mod syd. Dette på min venstre side er Zarza Ira evig ven af huset og blodet, Moder til Guldnæven, og betvinger af Duhitarer mens min ven her på højre siden er Magi Jasparis, søn af den gamle verden, illuminasi, mester Valgurie og folkets beskytter. såfremt du stadig ønsker det efter at du nu ved hvem og hvad vi er, skal jeg tage dig i tjeneste og dit liv vil blive som aldrig før. Her vil du kunne finde al slags lise for kroppen og sjælen, dine dage vil blive en vandring under solen og månen gennem haver, lunde og rum der gennem på skatte som bøger, musik og våben. Men fra tid til anden vil verden kalde, og du vil forlade stedet her for at gøre vores bud; hjælpe en landsby med en opsætsig ånd, aflægge en grisk magistrat et visit eller stoppe en rejsende valgurie på vejen og overbevise ham om at hans betalte opgave er en dårlig ide og at det vil de næste mange også være....hvorledes byder dit hjerte dig at svare?"

"Jeg vil få brug for et sværd......!"

(Rowannio den Trehovede Hund // år 5-34 efter Gulas tidregning, den hvide hunds måned)