En ny begyndelse

I den lille by Solava, syd for Bilva, gryr endnu en dag. Fire store drenge vågner, men ved ikke, at på denne dag skal deres spor krydse, og sammen vil de gå en ukendt og dramatisk fremtid i møde.
Spinkle og skrøbelige Udelvik bor hos den urtekyndige Ouvar i en forfalden hytte lidt udenfor byen. Normalt er der tusindvis af små opgaver han skal udføre for den strenge lærer, men denne dag for han lov til at drage ud på egen hånd, sammen med gråhjorten Askeprins.
Inde mellem de lave huse ligger kroen Narhvalen, hvor Dardo, kroparrets yngste søn, har travlt med at opvarte gæster og rejsende, samt at opsnappe nyt fra nært og fjernt.
Lidt nord for Solava, i et usædvanlig flot hus knokler Largu for at stille sin strenge mor Mirela tilfreds. På stranden, neden for det hus drengene i byen kalder 'Heksehuset' finder han et dødt for, lemlæstet efter angreb fra et stort dyr. Han bringer det døde får ind til byen for at alarmere folk fra krigerstanden, om at et vilddyr muligvis truer byen. Dette kommer Roja, søn af Wallarterne, for ørene. Den hærdebrede knægt for hurtigt samlet en flok af jævnaldrende, heriblandt Dardo og Largu, og sammen drager de ud for at finde spor efter det drabelige uhyre.
Det er dog den lidet våbenkyndige Udelvik der først kommer til at stå ansigt til ansigt med de to ulve, der har taget livet af fåret. Ubekymret er han redet af sted, syd for byen, mens han leder efter planter og og urter han kan bringe tilbage til Ouvar. Mens han ligger på jorden og roder efter rødder hører Udelvik Askeprins stampe som advarsel. Han kigger op og står pludselig ansigt til ansigt med to af de høje, langlemmede ulve. Aldrig før har han set dem så tæt på byen og et øjeblik står Udelvik som stivnet og betragter dem. Så kaster hans sig op på gråhjorten og en desperat flugt begynder. Ind i bakkerne, over kløfter, gennem birkekrat. Og pludselig ser Udelvik hjælpen indenfor rækkervidde.Det er flokken af unge knægte fra byen, anført af Roja. Udelvik varskoer dem og forvirringen sætter ind, da det går op for drengene, hvad det er de for alvor står overfor. I første omgang er Udelvik ikke synderligt imponeret af Rojas lederevner, men da en af ulvene øjeblikket efter springer ned over Askeprins, knuser Tyrenakken med et eneste slag dyrest bryst. Udelvik husker mester Ouvars ord: Krigerens arm er byens styrke, krigerens bryst er byens værn ... hvad er det sidste, krigerens hovmod er byens fald? Men jublen over Rojas mægtige slag er kortvarig. Nede fra stranden lyder der skrig, nogen råber at det er Rojas bror. Vi skimter ham, nede ved vandkanten, kastet omkuld af den anden ulv. Dardo sætter af sted, bevæbnet med sin korte bue, og jeg er lige efter, på askeprins. Kroejerens søn sætter en pil efter ulven, men uden held. I stedet vælger han en anden taktik. Fra sin kofte trækker han en lille fløjte frem, og fremtvinger en lyd så høj og skærende, at ulven trækker sig væk med en vred snerren. Jeg springer til, og ser, at ulvens klør har åbnet en af de store blodårer i lysken på Rojas bror. Aldrig før har jeg så voldsomt et sår, men jeg husker Ouvars ord og lærdom, og får hastigt lagt en stram årepresse. Da jeg kigger op igen, ser jeg en stor flok af bevæbnede mænd fra byen, anført af Rojas far og onkel. Vi bliver sklældt ud for vores dumdristige vovemod og gennet tilbage til byen, hvor vi udspørges af Rojas far og mor. Mester Ouvar kommer også til huset og lader til at være meget utilfreds.
Hjemme i hytten genfortæller jeg omhyggeligt dagens begivenheder. Især om Rojas interesse for Askeprins, og den specielle sadel mesteren har lavet til mig. Roja havde spurgt mig om jeg skulle deltage i ridedysten ved Sommerkampene. Før havde jeg aldrig skænket det en tanke, men nu er min nysgerrighed vågnet. Ouvar vender tilbage til ulvene hele tiden; det er et dårligt tegn. Noget ondt må være under opsejling i bjergene hvis ulvene søger ud til kysten. Inden vi nå at snakke om mere, bliver der råbet en besked ned over klitterne. Samme aften skal jeg deltage ved en middag i Rojas husstand for på passende vis at takke Roja for hans heltedåd. Det er vist også meningen, at vi skal med bringe en gave, så jeg må hellere skynde mig at finde på noget