Den bitre vind bærer død med sig

Fra nord og til syd, fra kysten og bjergene, alle folk strømmer mod Visguda og de forestående sommerlege. Snakken løber ivrigt mellem høj og lav om de præstationer man kan vente at se i krigernes stolte dyster. Men for dem, der forstå at tyde jærtegn, dem som kan læse skæbnens forudbestemmelser i dyrenes og planternes sprog, der står det tydeligt, at en lang større og mere skæbnesvanger dyst skal finde sin afgørele i Visghuda.

Således er gruppen også på vej mod kamplegene med en dyster viden om, at de forsøger at deltage i en kappestrid med gamle og dæmoniske kræfter.

Fra tyven Amdurat lærde de lidt mere, inden han blev skubbet ud på de brusende bølger i træsarkofagen. Han, som havde forsøgt at give Metulla det sorte kys, var gennem Etigoyen i købmanden Krysos's tjeneste. Han forgav ikke at vide meget, men afslørede dog , at ingen ringere end Kalkas havde forsøgt at købe hans tjenester, og at en tredje part også stod på spring for at vinde prisen i kamplegene, sneheksen fra nord, der kalder sig Tushpa.

Men hvad er så præmien de kæmper om? Et gyldent hus, der for hvert leje er blevet større og større. Et gyldent hus, der efter sigende er så stort inden i, at nogle har forvildet sig ind i det, og aldrig fundet ud igen. Inde i dette gyldne hus er der eftersigende gemt en nøgle. En nøgle til ufattelig magt og viden. 

Gruppen forsøger at fokusere på, hvilke evner de har til at vinde sejre i kamplegene, og dermed øge chancen i Kamplegene. I Paponias's karavane er det ellers ikke nemt for dem at finde  venner og læremestre. Roja er dog blevet lovet undervisning i nævekamp, og gør hurtige fremskridt. Derimod føler Udelvik sin position ret truet, da en anden, lettere og tyndere rytter er blevet udset til at ride på Askeprins. Ved Darlos hjælp bliver der arrangeret et væddeløb, hvor Udelvik desperat forsøger at vise sit værd. Men den lange fravær fra gråhjorten har sat sine spor og Udelvik må spise nederlagets bitre frugt. Det mindsker dog ikke hans venners opbakning, og der bliver investeret i en anden gråhjort, så han kan få trænet sine rytterevner op igen. En sadel bliver konstrueret, og kort før ankomsten til Visguda udfordres den udvalgte rytter igen. Denne gng føles sejren indenfor rækkevidde, men ak nej, Askeprins mærker tydeligt Udelviks nervøsitet og er næsten demonstrativt langsom på det sidste stykke. Darlo prøver dog at redde æren og anklager staldmesteren og rytteren for falskspil, da han mener at se rytteren smøre noget under mulen på askesprins. Sagen er dog måske mere, at de forstår at øge deres chancer for at vinde løbet. Hvilket vi også burde have gjort. Og hvilket vi også kommer til at gøre. For det næste træk blev, at skaffe rytteren ad vejen. Vi ønskede ikke at gøre nogen skade på ham, men ved en kombination af Rojas verbale trusler, og Largus evner udmøntet på en kylling 'overtalte' vi ham til at drage væk, med en håndfuld sølvmønter og den anden gråhjort.

Den mystiske forsvinden vinder os ikke nye venner blandt Paponias's folk, så nu må vi blot lade vores evner tale deres tydelig sprog.