Udelviks tanker

...den bløde, geleagtige væske omslutter ham, varmt, næsten trygt. 'Det er som at være tilbage i moderskødet', tænker Udelvik døsigt. Det føles som om han har været på flugt i en evighed, har været bange og såret, forvirret. Nu er alt trygt og godt. Han døser væk i utydelige drømmebilleder igen. Ansigter og stemmer flakker forbi ham, så, med et slag slår de frygtelige billeder ned i hans hoved igen, som gribbe på et kadaver.

...han mærker smagen af jord da hans ansigt bliver presset ned, blod på hans læbe, lugten af læder og stål. Spydspidsen mod sin nakke, soldaterne råber, truer. Lidt væk famler Erkhan fortvivlet ud efter hans hånd. Det hele går så uendeligt langsomt, som om tiden bliver trukket ud som strenge af harpiks. 'Det skal nok gå,' prøver han at hviske til Erkan, men soldaten sætter sin støvle på Udelviks baghoved og ordenen blir kvalt i hans hals.

Deroppe, på taget, en lille skikkelse, er det Darlo? Udelvik kan kun ane konturen af den bølgende sorte dragt. Soldaterne befaler. at han skal overgive sig, at han skal komme ned fra taget omgående, men skikkelsen tøver, Darlo tøver. 'Fatter han da ikke, hvad der står på spil?' når Udelvik lige at tænke. Så mærker han i et brøkdel af et sekund, hvordan soldaten flytter sin vægt, det hele kommer nu over i spyddet, der presser ned mod hans nakke. Det sker umærkeligt, som et refleks, spasmer ryster Udelviks krop, og i det samme lykkes det ham at mestre sin krops indre mønstre. De vitale dele drejes væk fra den skarpe od, der i stedet pløjer igennem kød og muskler. 'Jeg kan overleve det' tænker han, mens smerten skyller igennem hans krop. Men inden han får lov til at synke ned i bevidstløshedens velkendte mørke indprentes et frygteligt syn på Udelviks nethinder: en af de andre soldater kaster sig over Erkans forsvarløse legeme, og med sin stenøkse snarere skærer han, end han hugger smedens hoved halvt af...

...og nu er han tilbage, hjælpeløs, overladt til den perverterede Kashis forgodtbefindende. Gennem det lille koøje i tanken kan han svagt skimte sangerens hjælpeløse skikkelse, som et trofæ på den modsatte væg i værkstedet. Det uudtømmelige kildevæld hvorfra et utal af små, røde strømme rinder for at nære Kashi og hans mekymikers uhellige eksperimenter....

....aldrig før har Udelvik følt sit hjerte rinde over med så meget had og lede. Men om det er rettet mest mod Kashi eller Darlo ved han ikke.