Gregos's rejse

Gregos's færd til den Hvide Konge begyndte tilbage i vest, i den store stad Gula hvor han var omgivet med eksempler på krigestandens og adlens selvtilstrækkelighed og ligegyldighed, og han blev selv en af disse, der i arrogance og grådighed tog andre folks liv uden at tænke på de konsekvenser det måtte have i verden.

Først da han som en del af sin bod indtrådte i Modhiatars husstand ved de 3 floder begyndte denne selvsikkerhed at krakelere. Han begyndte at se på omkostningerne af den store krig, der havde lagt så meget af det gamle rige øde, og begyndte at forstå hvorledes hans egen stand bar en del af skylden for dette.

I mødet med Vogteren ved den Røde Port bliver dette forstærket af den ed vi hver især sværger. Som kriger skal jeg ihukomme mig skammen, men også lægge den bort således at den ikke styrer min hånd.

I edens treenighed repræsenterer Darlo folket og den frygt de altid bærer, Arno repræsenterer købmandstanden og deres skyld.

Largu og Darlo har rejst længe og mødt meget i deres kamp mod Khalkas, Arno og jeg er først kommet sent ind i denne strid, men til gengæld på et tidspunkt hvor den egentlige fjende er blevet tydelig: Avetaren Mirahambar, den egentlige dukkefører bag Kalkas's handlinger, og dermed ophavsmanden til den strid, der truer med at oplsuge Murabam.

Derved føles konflikten som et uhyggeligt af den krig der hærgede Vesten for snart 40 år siden.

Gregos forstår, hvor vigtigt det er at holde sig endemålet for øje, og dermed navigere efter dette. Vi kommer til at møde mange uhyrlige personer undervejs. Nogle, som Ehu den Blå vil det være nødvendigt at rydde af vejen, mens andre i sidste ende vil være ubetydelige brikker, som vi dog nemt kan snuble over.

Vores mål nu er, efter at være sluppet levende ud af Vinterbyen, at rejse over tundraen og i vinterens ubarmhjertige kulde bestige Den Hvide Konge. Hvordan vi der for den 'hvide' avetar i tale ved Gregos ikke. Hvordan forhandler man med et ophøjet væsen, som netop for at kunne bevare sin renhed måske alrig har været i kontakt i mennesker?

Men uden hans hjælp vil vi ikke være i stand til at tale Kalkas og hans avetar imod, når de på Sommermødet ved Lornavig skal forelægge deres vision for Kystens fremtid. Mirahambar vil da kanalisere sin styrke gennem Kalkas's ord, og dermed bøje oldersirernes sind til sin vilje.

Det er ikke en strid vi skal kaste os ind i med dragne våben. Vi har brug for et magtfuldt væsen til at lægge kraft i vores ord og som kan tage livtag med Mirahambar. Gregos ville ønske at dette kun krævede Modhitar og Soriannas ord på hans læber, men som rejsen skrider frem er han begyndt at forstå nødvendigheden af den Hvide Avetars hjælp