Itemhunt, del 2

"Dette er blot et personligt hævntogt for ham!" Tanken fik det til at gyse i Sarbian mens han betragtede Weldor der nu var gået over til en beskrivelse af hvordan han skulle partere Vema og Neroli så ikke engang duhitarernes maskiner kunne vække dem til live igen. "Netop som vi endelig har fået et større mål for øje, forgifter han det hele med sit vanvid."
Sarbian rystede tanken af sig. Det måtte vente, og lige nu var Weldor måske den eneste der vanvittig nok og stærk nok til at gennemføre det desperate forehavende. Men der var noget andet der måtte frem, og desuden havde Elias endelig forladt kammeret. "Weldor, nu har vi endelig et roligt øjeblik, omend det ikke er længe. Det jeg beder om er hjælp til at finde en læremester, der kan give mig de rette instrukser i at beherske de forskellige aspekter af essensen. "I Galvanu så jeg hvor mange muligheder der er," tænkte sarbian. Men tanken forlod ikke hans læber. "Hvis jeg virkelig skal kunne yde en stor indsats bliver det aldrig med et sværd i hånden, det bliver med hånden selv. Sarbian anbragte en af den sorte hånds fingre på en lille revne i bordkanten. Med omhu pressede han neglen ned i revnen og trak en linie ind mod bordets midte. Der lød en svag knagen, og det var så om revnen fik liv og hastede efter den sorte negl. "Jeg har øvet mig på det i hemmelighed. Efter den pinlige hændelse i Blomsternes Gade, I ved, efter vi stredes mod bjørnehunden, da har jeg ikke haft lyst til at stille mig op med et talent jeg ikke beherskede."
Weldor og bAromir udvekslede overbærende blikke, og Sarbian sukkede. "Jeg ved godt hvad I tænker, med et sværd kunne I gøre meget større skade, på meget kortere tid. Men der er andre barrierer end træ, og nogle af dem er mere subtile end træ. Ja, Weldor, jeg har lyttet tilo dine beretninger om Gunaer og lignende. Men jeg ønsker ikke kun at kunne ødelægge. De sidst par uger har vist mig med al grusom tydelighed hvor vigtigt det er at kunne vægre sig mod angreb som dem duhitaren og Galvanu leverede mod mig. Jeg har så fået en lille forståelse for Opretholdelsens princip, men Weldor jeg er ikke stærk nok alene, jeg har brug for en læremester til at sikre mig mod forvildelserne der har ... forblændet flere af dine tidligere tjenere. Jeg håber så sandelig at denne Yasparis vil skænke mig lidt tid. Ellers må jeg selv humpe ud i byen og finde en klog kone eller gadepræst.
Må de 12 forhindre at jeg ender så fordærvet og forblændet som Galvanu!"