Elegias død

"Hun er død", igen og igen runger den samme sætining i hovedet på Weldor. "Hvorfor tog du ikke imod hendes udstrakte hånd? hvorfor giftede du dig ikke med hende da du havde chancen? Du kunne have forhindret dette, kunne have fået endnu et barn...et sted, en famile at vende tilbage til , når alt dette er ovre... Stop nu!", Weldor sætter sig op i søvne og vågner ved at Sarbien støtter ham.
"Hvad?", forvirret kigger han sig omkring, men kun Sarbien er vågen. Ved det andet bål sidder MOri og to af hans folk og hvisker.
"Du drømte Weldor...og snakkede i søvne. Jeg hørte dig sige Elegias navn", siger Sarbien sagte.
"Hvorfor bløder du?", Fra den hånd Sarbien støtter Weldor med løber en stribe blod ned ad guldarmen.
"Det er ingenting", svarer Sarbien og rejser sig hurtigt. Han vikler et stykke stof om hånden. "Jeg ...øh skar mig på piben, jeg mener sværdet i piben selvfølgelig".
Weldor skubber sig helt op og lægger et stykke brænde mere på bålet. Han sukker dybt og stirre ind i flammerne.
"Jeg lægger mig igen", siger Sarbien og lader sig synke ned på lejet ved siden af.
"Hun gav sit liv, Sarbien", Weldors stemme er utydelig, emn efter at have sunket engang fortsætter han. "bare sådan. hurtigt og uden at se sig tilbage. Hun vidste det før jeg verhovedet havde tænkt så langt. At det var det eneste offer, der var stort nok. Når jeg tænker over det, Sarbien. Så tror jeg guderne gav hende denne sidste tid imellem toturen og i aftes for at hin kunne udrette noget. Måske dette? Da hun blev båret ud af Provinsholderenes kamre, var hun så godt som død. Ingen af os troede hun ville overleve...men det gjorde hun. Tror du, det var for, at hun kunne gøre dette. Give sit liv for os, for vores chance mod avetaren, mod en bedre verden?"
Sarbien stirre lige op i stjernerne da han svarer:
"Måske Weldor, guderne har fingrene med i alt, tror jeg".
"Du skal bare vide en ting Sarbien. Jeg gav hende - og dermed også dig - et løfte. Når alt dette er overstået. Så tilhøre jeg Nadulaerne og Modithar. Det har jeg sværget".
"Det skal jeg ikke glemme", svarer Sarbien og knuger den sorte hånd.
Efter en pause vender Weldor sig igen mod sin ven.
"Der er et sammenfald jeg ikke kan undgå at se. Jeg har haft to kvinder i mit liv. Elegia og Pavarna. Begge er de tortureret næsten ihjel, begge har de været mig utro, og begge har de været Sorianna meget nær. Men hvis Elegia blev skånet fra døden for at kunne give sit liv i nat, hvad skal Pavarna så udrette? Hvorfor har fruen skånet hende...?"


Weldor