Nattens tanker

Det er sent.
Det er mere end sent. Morgengryen er tæt på. Weldor vender sig og prøver at falde i søvn, men igen forgæves. Tankerne vil ikke slippe ham. "Forrædderi, svigt, fjender, herre, hanrej, kaptajn". Hvad I de tolvs navn havde han gjort forkert for at dette skulle ske igen? Erghin havd eligget for hans fødder, bundet på hånd og ankler, og Weldor havde ladet sværdet suse mod hans hals. Han Ville have hugget hovedet af den forbandede Soriannasøn, om ikke andet så for at dulme smerten over at være blevet gået bag om ryggen, på den måde. Men et eller andet havde fået ham til at holde hånden tilbage, oghan havde skånet Erghin.
Men det var Elegia. Hans forlovede, ikke hans kone. Det var en enfoldig søn af Sorianna ikke hans Kaptajn. En Kaptajn han havde givet alt. for ikke mere end 4 dage siden havde Weldor og Sarbien rejst 40 guldstykker og havde gået bodsgang for Aromir i Templet. De havde talt hans sag, havde reddet hans skind. Imens Aromir drukken, som en nordboer, lå og ralllede af selvmelidenhed, derhjemme. Og fire dage senere er han ovenpå. Fire dage senere er han så meget oven på at han syntes det er på sin plads at han tager Weldors kone, som sin egen?

"Det må være noget jeg har gjort galt"?mumlede Weldor til sig selv. "Alt min insisteren på at vi alle er lige og at mine folk uden adelig byrd, kan tage sig alle de frihed, de ikke kan andre steder. Men se hvor det har ført mig hen? Nu tror de at de kan tage for sig af retterne...tage for sig af alt det jeg har frasagt mig for at kunne gøre en forskel i verden" Ord, som familie, villa, prestige og politik. Kone og børn. Kærlighed. Disse ord vælter frem i hans hoved og han kniber øjnene sammen for ikke at tårerne skal slippe ud. Men det gør blot Aromirs svigt endnu større. At tæne sig at han finder det retfærdigt, at han kan rage de ting til sig, som Weldor er ude af stand til at tage imod, mens verden skal ændres...utilgiveligt!

"Men konfrontationen må vente", tænker Weldor for sig selv. "Den må vente til vi er væk herfra. Væk fra Gula, væk fra Bereus og alle de politiske brikker. Ude i fjendeland hvor ingen kan høre skrigene, og hvor ingen blander sig. Der skal Aromir stå til regnskab for hvad han har gjort".

En klokke ringer ved porten: Nu er Mori ankommet: Weldor stiger ud af sengen: Han fik ikke sovet denne nat heller.