Den første af Efterårsstormene

Jægermånen hang lavt på himmelen. Normalt gav dens lys folkene langs Murabams kyst mulighed for at fiske langt ud på natten, men en storm havde ramt landet. En ydre såvel som en indre storm. Den gamle mand så ud over havet fra den brede strand hvor han stod. Han var alene, men fine spor i sandet efter en lang-benet ulv vist at nogle håbede at stormen ville kaste noget lækkert i land. Han frygtede ikke ulv, stål, sygdom eller svig. Han var gammel, meget gammel og ejede intet. Ingen familie, intet hus, ingen penge eller smykker, end ikke kød eller fedt på knoglerne der ville gøre ham til et attraktivt bytte! Han havde intet at tabe derfor bed frygt sjældent på ham.

Men stormen der rørte havet til skum, og sendte kæmpebølger ind mod stranden og klipperne, rasede også i hans sind. Hver 7 vende bølge var særligt stor og slog op om hans fødder og farvede bunden af den lasede kjortel mørk. Enhver der boede ved havet vist dette; hver 7 bølge er stor men vist nutidens mennesker dette om livet.

Da han var ung og gik under navnet Wagi havde han ofte hørt en gammel vis kvinde tale om " livets bølger " og hvordan verden manifesteres i tal. For sit indre øre hørte han hendes stemme

" hvor mange fingre har du? 5! hvor mange tær på en fod? også fem - og sansernes antal hihi 5!

hvor mange elementer behersker Alkymerene fra Vesten? hvor mange funktioner mester kroppen og dem som heler den? Hvor manger eder tog Nordenhavets Admiral sine sømænd under? Verden springer frem i eksistens i tallet 5 men også i 7.

Hver 7 bølge er den største, hvor mange vinde blæser på havet? hvor mange slags væv består kroppen af? hvor mange Stjerner danner Vejviserens billede på himmelen? Alt sammen 7.

Hver 7 år stiger livets bølge højt - ufred, forandring og krig følger ofte. Vogt dig knægt for disse år "

3x7 år siden Vestrigernes Fald, usikkerhed og krig truer byerne langs kysten. En by overskygger dem alle, i ruinerne af det der engang var Bilva, Kolkises Perle, vokser frem en vaklende kolos og de mindre byer skælver i den skygge.

Sidst der var ufred dukkede Sangerne op. Gemt på øde øer, i huler, i skove og bjerge vågnede de ved rygtet om Vestrigernes fald og som blomster ved forårstid dukkede de op overalt og indsatte lov og orden. Sangerne bønfaldte Krigerne om at giver Tyranerne fra Vest amnesti og frit lejde over bjergene hjem. Sangerne vagte de gamle sikke til live igen - byer blev deres egen herre igen. Ingen "Konge" skulle herske men alle folk bestemme sammen!

Men nu ruller den 7 bølge ind over landet, stormen raser. Den gamle mand vente sig og gik op mod pyren mellem klitterne. I tumulten efter massakren ved Visguda havde Wagi reddet hans vens legeme bort. Edigoras var hans broder, mester, ven og vejleder.

Nu lå han mellem efterårsblomster, frugt, velduftende gyvel-grene og svøbt i et smukt uldtæppe. De syv pile som han havde dragte fra hans lig lå bundet som en stjerne på tæppet og i mindet lå en guldring formet som et bådhus.

Wagi talte til ilden som ligger sovende i flint og på hans bud sprang der gnister. Snart rasede ilden hjulpet af den stærke vind og så intens blev varmen at guldet begyndte at smelte og hver en knogle, tand, sene og negl blevt brændt til hellige begravelses aske.....