Roja er forvirret.
Alt deres snak om akasha og tidspunkter for dit og dat: Sig det som det er i stedet for at dæk det ind under fine ord!. Det må være fordi de andre kan læse og skrive at de føler det er nødvendigt at blande det hele så meget sammen. Jeg ved en ting helt klart og tydeligt: Kalkas er ond. Han sendte dine demoner mod Solaveg og tog Zozan fra mig. Han angreb plyndrede og nedbrændte vores by og har siden forfulgt os for vores viden og vores nøgle.
Det må snart være på tide at nogen viser den menneskebager hvordan man opfører sig ordentligt.
Vi ved hvor han bor, vi ved hvordan hans palads ser ud og er indrettet, vi har viljen og kræfterne til at gøre det ingen andre tør: stoppe Kalkas. Det er det vi er her for, det er det vi skal. På bunden af havet bag den røde port er der noget; en hemmelighed så magtfuld at sangerne har gjort alt hvad de kunne for at skjule og forhindre nogen i at få adgang til. Men vi skal derned. For dernede ligger vores mulighed for at rense kysten og riget for folk som Krysso og Kalkas, Parponias og Largu...øh jeg mener Den Gale Hund selvfølgelig.
Men en ting jeg tror vi har glemt i løbet af vores flugt og dueller og snestorme og gamle dragter. Hvem er sangerne egentlig? Vi har hørt at nogle af dem ligger i store kar og sover på en ø langt ude i havet, når de altså ikke vandre rundt og håndhæver deres egen lov. Vi må grave dybere i historien fra det gamle riges fald for at finde ud af mere om hvem de er og dermed også hvorfor de vogter så nidkært over en hemmelighed, som vi er godt i gang med at afdække. Gør vi sangerne til vores fjender ved at åbne den røde port? Gør vi Kalkas og Krysso en bjørnetjeneste?
De eneste der stadig ved noget om dagene før rigernes undergang og som stadig tilstede er Amerantyserne. Måske vi skulle snakke alvorligt med dem?
No comments:
Post a Comment