Frivilligt fanget

Efter at Baldrian havde talt længe med den ene af de to vagter ved fangernes vogn (en rutineret soldat som dog ikke var nogen særlig velvillig undersåt for Ushi, men kun tjente ham for at fri sin yngre broder for militærtjeneste) var det alligevel endt med at Darlo måtte benytte stemmen og beordre ham i søv og nu lå de to soldater og sov dybt. Den ene nærmest i en tung dvale. Tydeligvis var det stadig ikke helt nemt for Darlo (og måske også Largu ?) at holde igen når Matrikaen kaldte.

Det lykkedes fluks at få dirket låsen ind til vognen op og efter en kort forhandling var alt nu på plads med de 5 fanger og Darlo, Largu, Arno, Gregos og Baldrian afførte sig en ad gangen deres tøj og påtog sig fangernes pjalter. Aftalen var at de fem fanger skulle vente i skjul i 5 dage og derefter søge mod Crimas gård for at fortælle at gruppen havde fejlet. Den lejesoldat som tydeligvis havde mest autoritet og handlede som fangernes leder var kommet til egnen fordi han havde profetiske drømme om et giftermål med en ung pige - Crimas datter lød det som - og derfor var det vigtigt at de opsøgte Crimas går, selv hvis missionen slog fejl og Baldrian og hans fæller kom ad gade.

Næste morgen satte karavanen sig i rask bevægelse. Det blev rapporteret at gruppens vogn var gået tabt og der var en soldat, der var blevet dræbt i løbet af natten. Noget måtte være gået anderledes end planlagt. Fangerne blev imidlertid stadig sendt videre mod Angiras’ fæstning i bjergene og de fem unge mænd i vognen forsøgte på hver deres måde at forberede sig mentalt på, hvad der ventede dem i Angiras’ miner.

Det, der ventede dem, i det gudsforladte sted i bjergpasset, var dog mørkere, værre og mere afskyeligt end selv den mest pessimistiske af dem (Baldrian) kunne have forestillet sig i sine værste mareridt. Mørke under bjerget, afskyelig heksekunst, død og for nogle fordærvelse af sindet og af evnerne inden for Matrika.

Det øjeblik, gruppen havde frygtet mest, forløb dog nærmest problemfrit. Da vognene blev åbnede og fangerne kaldt ud var der ingen der så ud til at kaste noget mistænksomt blik på de 5 venner. De blev blot lænket som de andre fanger og gennet gennem en borggård mellem bjergskråningerne og ind i en stor frønnet hal af træ, som dækkede over en spalte, der ledte dybt ned i bjergets indre. Det lykkedes Darlo med sine kunster både at skjule Largu’s stav af rødguld og få vagten til at undlade at låse lænken om hans hænder. Arno havde en dirk skjult i munden og Baldrian havde en kniv gemt på sig.

På vej over den kolde gårdsplads faldt fangernes øjne på en statelig midaldrende kvinde i en hvid kåbe, som trådte frem på svalegangen over gården. Kryso’s huslæge og Angiras’ fælle her i fæstningen. Hvad Darlo så med Matrikaens blik var dog noget andet: En ækel oldgammel frue med et tykt dække af gigantiske kryb der kravlede rundt over hende. De var på størrelse med rotter, men var grå insekter lig kakerlaker, gigantiske sølvkræ eller væggelus. Med dirrende og hviskende stemme fortalte Darlo videre til de andre, hvad hans syn havde opfattet. Imens blev fangerne af talrige vagter ført ind i bjergets bug.

Fortsættes