Det var tidlig morgen efter den fantastiske nat. Døren til den lille lejlighed blev låst op og tjenerne bragte vand, tandsalve og the. Tøj med blod og pulver på blev lagt i en sæk af Kaso som havde taget det med sig og han fik det sikkert vasket eller brændt. Heldigvis har hver Kæmper i Cursinu huset minimum 2 sæt tøj, så da alle var klædt på gik de til møde og morgenmad under søjlerne i kamp-gården. Her mødte Baldiri op for fortalte alle at Kaso var rejst med penge, brev om frikøbning af Karpa samt med instruktioner om at hjælpe Otecks familie til at flytte til Vallandini, en smuk dal mod nordøst, hvor Mellu Cursinu, Isandras fader havde venner.
Hvidtjørnens hus tabte dermed en vigtig vægt der kunne tippe balancen til deres fordel, feks ved at kræve af Oteck at han skulle tabe kampe, videregive hemmelig information eller stikke af og arbejde for Hvidtjørnen så ingen af deres kamp-hemmeligheder blev kendt osv. Men det ser ud som om det er begyndt at gå op for dem at godt nok er Oteck søn af Karpa, Nordstjernen; Hero af Hvidtjørnens Hus. Men det ser ikke ud til at den nuværende Hero "Tornskaden" har noget at frygte fra denne ex-Heros søn, da han intet har lært ham. Guderne havde måske andre planer og fik skubbet en kile ind mellem fader og søn, kun et par måneder efter at Karpa rent faktisk var begyndt at lære Oteck lidt.
Men alt dette får også de andre til at fundere. Nu er det Oteck der har helt fra start vagt et andet Krigerhus´interesse, men det ser ud til at den lille gruppe af venner er landet i et miljø hvor ens handlinger hurtigt kan bringe rigdom, berømmelig og venner, men lige så hurtigt kan vikle ens familie, venner og liv ind i drama, hvor Præster, der keder sig ikke har bedre at gøre end at pønse på hævn osv.
Under morgen-træningen som alle deltager i, kommer der fornemme gæster til huset. Det er en Lakan, en præst der forvalter Tempel-pengekassen, ved navn Uras, og en Vismand ( en læge præst, eller videnskabs-præst ) ved navn Tarasa, som er blevet betalt og sendt af Flodhusets booker "Caldiran" som tak for den usædvanligt underholdende kamp. De medbringer 6 liv-vagter samt 4 tjenere, et større følge, og de bliver taget imod af Baldiri og Calmion. Isandra holder sig i baggrunden med en undskyldning og at hun ikke føler sig rask.
Mens de to præster nyder lidt mad i Blomster-gården, tager Armanu en rive og går inden for hørevidde af mændene og river sandet i den del af kamppladsen der ligger ved en af de åbninger der forbinder de to gårdspladser. Der hører han Uras taler om at pengene på en gæld eller et lån skal falde inden for denne 10 dages cyklus, og at han har hørt om en Præst hvis søn tabte penge på en kamp i Flodhuset, som måske kunne vise interesse for dette gældsforhold, men at han har begravet dokumenterne nederst i en bunke.
Calmion lover at bringe pengene, samtalen skifter over til Tarasa og Baldiri, og grunden til at Lægen er her. Netop der opdager en af Liv-vagterne at Armanu er stoppet med at rive og står og lytter så han slår sværdenden mod gitteret og Armanu løber tilbage til søjlegangen til de andre og sladre.
Tarasa, og hans tjenere bringer en træstol med en massiv bund hvori et fyrbækken brænder. Mens de gør denne dampstol klar med medikamenter så beordre Baldiri dem alle på række og Præsten inspicere dem. I Ibos øjnbryn finder han noget grøn-blåt pulver, men Baldiri siger det er fra en ritual de alle har overværet. Præsten sanser deres emblemer og ved Oteck siger han undrende. "sikke mange sår han har, uden at det kan læses fra hans emblem" men der efter går han igang med at helbrede Oteck. Han bliver sat på stolen og svøbt i et stort broderet tæppe hvor Marut er afbilledet med flere sæt vinger og sol-gloria. Da tæppet bliver lagt om Oteck ligner det at Guden omfavner ham. han får et hatte stillads på hovedet som gør at tæppet kan svøbes også omkring ansigtet og kun lige øjne og næste stikker ud.
Kamphor dampe bølger op og indhyller Oteck, Præsten mumler bønner til Himmelherren, og derefter blander han en drik, noget sår-pasta og salve til de næste par dage. Efter det har de fri indtil eftermiddag hvor Gesan og Uri skal studere, og Oteck, Ibo og Armanu træne med våben og præsenteres for de klassiske Eblavåben.
Gesan og Uris spørger deres lærer til almanacen for Ebla, hvordan året forløber og lidt til byen og kampenes historier. De bliver testet i skrivning, tale sprog, historie, viden om andre byer samt lidt viden om præsteskabet i Ebla.
De andre bliver præsenteret for Spyd, hellebard, trefork, stav, mastodont sværd, sværd, sabel, to huggerts, kniv, kastekniv, fod og håndkniv osv.
Mod slutningen af træningen bliver de inviteret af deres lærer Vimasha til at føle med de andre ud over muren og til et festligt møde i slugten ved foden af huset.
Thursday, January 26, 2012
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment