Audiens

Weldor gav Sesep et klap på skulderne på vej ned af tempelhøjen. 

   "Så Sesep; det var det letteste. Du viste gode miner overfor dine overordnede Algyspræster, og modstod fristelsen til at fortælle dem sandheden: Jeg er glad for at have dig med på holdet. En præst, der ved hvornår han skal holde sin kæft. Det er et sjældent syn i de her dage", grinede Weldor og skubbede en vandbærer til side med sin påspændte guldnæve. "Skrid makker, vi skal ikke kropsvisiteres idag".

Ved bærestolen fik Sesep igen udleveret sit kortsværd efter at Weldor og Aromir havde kigget med skepsis på klingen og grebet. "Den der kniv er vi nød til at få skiftet ud i en fart", brummede Aromir.

   "Det er et kortsværd...", forsøgte Sesep, men blev afbrudt af Weldor.

   "Det er ikke længden, men kvaliteten vi anfægter min gode Algyspræst. Men idet mindste har du medbragt et våben i alle tilfælde...Det er mere end andre, som vi ikke skal nævne"; Weldor skelede mod Sarbien, der igen var optaget af at fidle med sin sorte hånd inde under kappen hvor han troede at ingen kunne se det.

    "Det vi skal nu Sesep er noget som få af din ringe herkomst tør drømme om. Vi skal i audiens hos Zir Bereus, den ene af de 12 generaler, som  kongen i Kolkis har udvalgt til at føre sine hære. Min blodsfader Welhemea, må hans minde aldrig blegne, var general ligesom Bereus og ledte tropperne i Den Sjete Provins, inden det gik galt...men det er en anden historie. Vi skal op i citadellet og tale med den her Bereus, og jeg vil præsentere dig som en af mine nye mest betroede håndlangere. Det vil for altid cementere dig blandt vores rækker. Så tillykke med det..:" Weldor standsede op og stirrede Sesep stift i øjnene. "Du vil høre meget til det møde og forstå måske endnu mindre, men vigtigst af alt er, at du siger din mening når den falder dig ind, hvis du føler at det er yderst nødvendig viden, du liger inde med. Blot husk på at for disse mennesker er dit liv lige så meget værd som en flues. fornærm ingen! For da er det mig der er ansvarlig. Alt hvad du siger og gør fra nu af falder tilbage på mig...husk det Sesep". Sesep sank en klump i halsen og rømmede sig.

   "Det er nok bedst jeg ikke siger så meget vel?"

   "Det er nok bedst", svarede Weldor og nikkede , som talte han til et barn. "Og skal vi så se at komme op og få Jasparis, den største nulevende lysbøjer, udleveret?"