Gale hund!

"Han er jo vanvittig", tænkte Weldor da Mori og hans folk gik væk og ned mod floden med Elias i midten. "Fuldkommen utilregnelig, og det har han faktisk altid været. Det ser jeg nu"
"Weldor, hvad skal vi gøre?", Sarbiens stemme lyder mærklig grødet mellem hans sammenbidte tænder.
"Med hvad?", Weldor vender sig og hans blik vender tilbage til verden foran ham.
"Med Elias, selvfølgelig"
"Vi gør ingen ting, Sarbien", svare Weldor. "Det der skal gøres er blevet gjort for os. Mori er en mere hensynsløs mand end jeg, og han har afkrævet Elias det jeg aldrig har kunne: Nemlig at få ham til at vælge. Men vid en ting fra nu af Sarbien: Elias er ikke vejledt af Sorianna. Elias er vejledt af Elias. Ingen af hans handlinger er mere hellige end dine og mine, han er blot istand til at afkræve Sorianna hendes kraft og det gør han som når Aromir drikker vin, som en beruselse af magt. Elias beviste under vores andres edssværgen at han ikke er en del af fællesskabet. Han følger ingen ande end sig selv. Og selvom han påstår at han følger gudindens vej, kan det ikke være sandt! Han har talt lige så lid med hende inden for det sidste år, som jeg."
"Hvad kommer det til at betyde?" Sarbien knuger sin sorte hånd og stirre ned mod vandet.
"Det kommer til at betyde at Elias fra nu af følger Elias egen vej...som han rent faktisk altid har gjort. jeg har ladet mig forblænde af at hans mål til tider var de samme som mine og jeg har troet at vi kune få ham til at tage ansvar, eller i det mindste stilling. Men Elias er Elias. Han må gør ehvad der passer ham. Jeg vil ikke have mere at gøre med ham. Hvis Mori kan kontrolere ham; så lad ham. Elias er død for mig! Og han tog Elegia med sig. Selv det, tror jeg ikke han har fattet endnu..."

Weldor tørre sine kinder og retter ryggen. "Vi har en Avetar, der skal flyttes"