Thursday, October 30, 2008

Mantamandir og Rubinringen

"Zir Mantamandir, Herre! Kom hastigt, en af Elegias tjenere har lige opført sig underligt." Ziren løftede blikket fra de mange kort der lå spredt ud på rejsebordet i hans telt. "Underligt? hvordan? før mig straks til hendes telt og fortæl alt!" De hastede ud og gennem lejren mens Mantamandir kaldte til to af hans personlige soldater " Varra! Nardo! følg med NU! " Tjeneren fremstammede hvordan han havde netop bragt bort fruens aftensmad og skulle sende bud efter tjenestepigerne og Mudhita da en mand, en af Elegias tjenere, passerede ham på vejen ind i teltet. Men hans blik var fjernt og drømmende og de to vagter ved teltåbningen så det ikke...
"godt du hastede til mig, vi er her nu, løb til min søn, Zir Barri, og fortæl ham han skal blive hos Mudhitar" Ved indgangen til Elegias telt hilste Mantamandir og trådte ind. På gulvet midt i teltet lå Elegia i en enorm pøl af blod, en af hendes egen knive stak ud fra over kravebenet ved basen af halsen. Ved siden af lå tjeneren død i fosterstilling, men der var ingen sår at se, kun hans øjne der var blodsfyldte, vidnede om de massive traumer påført hans hjerne. Overalt var der uhellige krafters fingeraftryk på denne udåd, men hvem ville være kraftfuld nok til at række over så store afstande og vilje en mand til dette. med mindre der var stærke bånd, var det kun avetarene der kunne dette, ingen duhitar, ingen valgurie, måske en menakshi!

Han knælede og lovede i hans stille sind at han ville komme til bunds i dette mysterium men for det var samtidig klart at hvis Elegias ønske om at være nord for byen 4 dage efter Nymåne, i overensstemmelse med hendes vision, så måtte det blive kendt at Græshoppeherren havde sent en morden og at Hun var død med disse ord som de sidste. 

" Brødre og Søstre under Tvillinge Solen, hast jeres skæbne i møde ved Gulas mure, da den er Glorværdi. Jeres offer vil bringe fred til landet og sammen vil i smede en strålende fremtid. Jeg overgiver min søn i jeres alles varetægt og spred min aske over slagmarken at den ikke bliver gold, men mulden for noget nyt at vokse i.... Min søn, min perle! Pas på dem alle som kun du kan det! "

5 comments:

Anonymous said...

"Med Elegia død, skal du atter sidde på min hånd. Den hånd du blev så foruretteligt fornægtet; kun med Sorianna, Pawana og Aromirs hjælp fandt du tilbage til denne verden. Sammen skal vi bringe krigen til Kolkis hvor Avetarnes krig skal lægge storbyen øde. Sådan lyder Kaptajn Aromirs ord. Kalvarta og Elegios hævn skal ske fyldest. Højkongen skal dø for sit forrædderi!" Spyddet, Banneret og Ringen Forenet!

/Aromir

Anonymous said...

Du er en enfoldig spasser Aromir. Ringen er nord for Gula og vi er halvvejs i Ambutrisa, for derefter at sejle som på en orkan mod Kolkis. Hvor er det lige du forventer at ringen skal dukke op på den rejse?

Weldor

Anonymous said...

Siden hvornår er Weldor blevet tankelæser?

Og eet midre Mirakel har allerede fået Ringen tilbage til denne verden igen...

rolemaster said...

...gribbene kredser åbenbart allerede over Elegias knapt nok kolde lig, for at pille det rent!

-Sarbian

Anonymous said...

Sarbian, det er dit blod, dine jorde, dine folk, din herskerinde, din ring? du må snart træde i karakter.

har din familie æret sorianna og de andre 11 i snart 100 år med daglige ofringer og tilbedelse for blot at blive overhalet af en flok opkoblinge der synes de har gennemskuet gudernes plan gennem et guddommeligt glimt eller et lejesværd, der fordi han fulgte Pavanna fik lov at være redskabet for gudinden, men som nu grabber ud efter Nardullaernes Hjerte

Glæder mig til at se noget rollespil, og håber på i alle spiller jeres roller i overensstemmelse med hvordan i har oplevet verdenen og alt.

kh soham ( fra barcelona i en dobbeltseng )