Oprør i gruppen

Elias ved ganske vel at der har været mange opgør i denne gruppe men dette var første gang han stod overfor visheden om at de mennesker han havde fulgtes med over de sidste mange måneder ikke ville hjælpe ham. Sekunderne hvor tiden stod stille med Zir Moris ord hængende i luften ”Vi må stikke den dumme fulg når han ikke forstår sig på sin egen kraft – Acceptere du Elias at bliver underlagt en valgurie forsegling overfor din gudinde? – ellers må du blive henrette på dette sted” Elias vidste i det samme at han kunne beskytte mig mod dem med Soriannas hjælp, men hvad ville det hjælpe – Han havde netop lovet over for sig selv at udleve Seseps bod hvilket indbefattede absolut lydighed overfor Zir Mori samt at missionen straks ville reducere dens chance for at overleve og lykkes. Kun en ting har virkelig betydning – Befri denne verden for den sygdom som tvinger den i knæ. Avetarene skal møde deres endelige. Fortrinsvis for den sidste grund, som Elias har sværget overfor sin gudinde at bistå i på bedste formåen og med det jordiske liv som indsats, acceptere han Moris bud. Alle omkring ham ånder lettet op og Sabian nærmere sig igen efter at have taget flere skridt væk fra gruppen mens spørgsmålet stadig hang i luften. Elias bliver ført væk op på en høj hvor fire Valgurier følger efter ham. Han får kun et øjeblik for sig selv. Bønnen er kort: ”Sorianna – Jeg ved du er med mig.” Det omfattende ritual tager lang tid og langsomt føler Elias sig som en frisk fisk der har fået en honningkrukke at svømme i.

Hvad godt gør dette for andre end Mori?

-Elias