Fire dage før september fuldmånen, "Forfædrenes Nat" forlader en skare folk Gula. Det er den stille time, hvor selv portens hunde sover og vogndriverne og bærene sover endnu, men der er arbejde der skal gøres. Arbejde af monumental karakter. Alene uden anden hjælp end dem selv skal denne nydannede gruppe bane sig vej frem gennem det besatte fjendeland til byen Ambhutrisa, og herfra op ad bjerget til fæstningen mellem skyerne. Der skal de krybe i stilling og vente på det signal der viser at den Amukiske General er død, og hans øjne og øre blindet, hvorefter de skal trænge ind i det allerhelligste af borgen og finde Græshoppeherrens bolig. Der skal han holdes i ave mens hans hus brydes ned omkring ham og den trappe hvorfra han fra tid til anden stiger ned i denne verden opløses og sammenpakkes. Fremkomsten af hæren fra nord, med nye blafrende bannere, vil kaste den sorte hære mod Gula mens at den avidasiske flåde vil vende krigslykken når slaget er igang.
alt synes at væves sammen i dette klæde kaldt verden, og mennesker, guder, avetare, illuminasier og ånder holder i hver sin tråd
mens de spinder deres mønster....
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
2 comments:
...og hvem er det der rejser sig af verdens glødende aske or at iføre sig dette klæde...er det ikke den mægtige essensbetvinger og verdensryster Sarbian, the black hand of doom!
men Elias kan brude det hele, med blot en enkelt drøm .....
Post a Comment