Ergans tanker

Ergan vender og drejer sig i nattemørket. Tankerne kører rundt og søvnen vil ikke indfinde sig.

Hvor var det jeg valgte forkert, så jeg endte i denne situation ? Jeg havde et godt liv og sikker fremtid med en æret profession jeg var god til. Jeg skulle have ladet den stentræsøkse ligge i højmosen. Bare have kigget den anden vej og glemt alt om det. Jeg vidste endda godt selv at det var uheld, men min forbandede eventyrlyst fik mig på afveje, og siden da er alt gået galt. Jeg har bragt død og ødelæggelse over min mester og hans bror og min familie har måttet flygte. Ingen af de mennesker jeg synes om, har jeg gjort noget godt for. - og nu er jeg skæbnebundet til mine nuværende rejsefæller og det står mig mere og mere klart at de er vanvittige. De er så unge og har så exceptionelle evner og det er gået dem fuldstændigt til hovedet. Largu og Roja er gale på hver sin vis. Drukne på deres egen magt. Helt uden almindelig forsigtighed og en fare for alle deres rejsefæller, både direkte og inddirekte ved det, de fører dem ind i. Udelvik er fornuftig nok, men lader sig trække rundt ved næsen af Roja og Largu. Jeg troede han stod bag mig i forsøget på at binde Largus evner, men så går han pludselig ud og hjælper ham med at frigøre sig, når det er helt tydeligt at intet godt kan komme ud af det. Darlo er den eneste, der har hovedet ordentligt sat på.

Tankerne går til nattens begivenheder. Alt forløb jo fuldstændigt som jeg havde forudsagt. Vi så ganske rigtigt ingen sanger, men gik i stedet direkte ind i en overmagt - og tabte. Det var ikke engang en fælde. Det var bare fordi vi kastede os ud i det UDEN formål, UDEN viden om det sted vi angreb, UDEN viden om de fjender vi stod overfor, UDEN den mindste antydning af en plan og UDEN ydmyghed over for faren.

Og nu er de alle fanger, hvis de da stadig er i live, og det er op til Darlo og mig at befri dem. Jeg burde bare stikke af. Forlade dem, så de kan ligge som de har redt. Men vores skæbner er bundet sammen og jeg lader ikke venner i stikken, uanset hvor meget de fortjener det. I det mindste kan vi tænke os om og lægge en plan før vi skrider til handling denne gang...

- Ergan