”Jeg er fri, jeg er fri, jeg slap fri”, råbte Roja og brød igennem krattet. Han var lige ved at snuble ned i floden. Ved bredden gav han sig tid til at få vejret og overveje sin situation. Forfølgerne havde givet op for lang tid siden, men alligevel havde Roja knoklet videre igennem buskads og krat og sprunget og snublet fra sten til sten lang tid efter den sidste skikkelse forsvandt i hælene på ham.
”Jeg slap fri”, sukkede han og smilet stivnede. ”Men Udelvik og Largu er stadig derinde”. Han tog den lille Zozan statue frem fra halspungen og kyssede den på panden. ”Men jeg skal nok få jer fri, drenge. Det lover jeg”
Han fortsatte langsomt og træt videre langs floden. Tvillingerne måtte være et sted heromkring. Tvillingerne, et ekstra våben, Sharabi og måske Darlo. For Darlo slap væk, det er helt sikkert. ”Ergan”, bare navnet bragte væmmelse frem i munden på Roja. ”Nej; jeg skal ikke give ham skylden”, sagde han højt og rystede på hovedet for at komme tanken til livs. ”Han var bange og uerfaren, havde aldrig prøvet den slags før. Det er min skyld, hvis det er nogens skyld. Det var mig der trak en uprøvet fyr med i kampen, min skyld. Når jeg ser ham igen skal jeg kigge ham i øjnene og lade som om jeg forstår”. Et dyr elle ret eller andet fik Roja til at fare sammen og bevægelsen sendte et stød af smerte op igennem den dårlige arm. Han stak den i bæltet for at forhindre den i at bevæge sig rundt. ”Find tvillingerne Roja. Du kan ikke klare den her alene. Og Darlo. Han kan flyve. Det er for sindssygt det her. Du slap ud i live Roja”.
Roja er alene, svækket og uden våben. Han vil finde tvillingerne eller et hus i bakkerne hvor nogen kan binde hans arm op. Så må han tilbage til byen og finde ud af om sangeren han så på taget, har straffet de skyldige og gjort byen sikker at færdes i for fremmede igen.
Hvis byen stadig er på den anden ende i eftersøgningen på Darlo, så vil han prøve at få arrangeret et møde med Fruen. Hun er til at stole på. "Hun hjalp mig. Hun VED der er noget galt i hendes hus. Hun ved noget og hun kan hjælpe mig med at befri de sidste, hvis ikke sangeren kan".
2 comments:
Roja, du er sgu en ægte krigersøn og gør dig fuldt fortjent til Zozans stolthed!
-Og du må for resten hellere tage en skovl med når du skal hente mig!
en skovl eller bare en økse, så får vi da i det mindste dit hoved med ...
Post a Comment