Udelvik kan ikke huske at han før har følt så meget smerte. Hele hans kranie føles som om det er ved at flække, og den løse tand bliver han vel selv nødt til at hive ud, hvis han skal gøre sig håb om at spise fast føde igen. Men det værste er ikke sårene, de skal nok hele. Det værste er tanken om Askeprins i hænderne på den forbandede heks. Og så at vide at Roja havde ret. Selvfølgelig havde det været meget mere vist at gøre gode miner til slet spil. At lade som ingen ting, og langsomt nærme sig målet. Men da han stod der i situationen havde ikke kunne gøre andet, han tænkte kun på at se Askeprins. Og havde han haft Kurgan-Novik med havde slangens tænder siddet i konens hals inden aftnen var omme!
Nej, hvad ville Ouvari ikke sige! Giftmord og hævngerrighed strider imod alt hvad mesteren havde lært ham. Udelvik ryster på hovedet og bøjer sig igen over pergamentet. Det bedste han kan gøre nu er at få tegnet den saddel. Og så forsøge at komme på god fod med Roja igen. Hvis da bare Darlo kan finde ham
-Udelvik
No comments:
Post a Comment